Naam Koninck, Jacob (II) 1 hits in RKD images 0 hits in RKD library Naamsvariant Coninck, Jacob (II) Coning, Jacob (II) Coningh, Jacob (II) Conningh, Jacob (II) Konig, Jacob (II) Koning, Jacob (II) Konink, Jacob (II)
Bemerkung: delsstadt Kiøbenhafn, huor Jeg ickun haffuer leyet mig en liden Cammers, der paa at øffue min Kunst, hafr Jeg giort nogle Støcker, och hvem der hafr haft lyst, der udi, haffuer jeg dennem behent, dette haffuer fortryd, disse byens malere, huilcke Jeg aldrig hafr giort afbrøck, thi min Kunst er icke af deres s Professie, och bestaaer ey heller under en laug, men er et frj Kunst, och er min Professie, Principalt landskapper, och Contrafeyer effter leffuet, at giøre, och effterdj mig er paa lagt, af øffrigheden her i byen, at holde en soldat, til Ederss Kongl. Maytts thienest, haffuer Jeg det billigen effterkommet, som Jeg endnu holder. Dette forschrvne welanseet aff Malerne, Er die den 20. i denne Maaned May, kommen til mit Cammers, der Jeg var udgangen, haffuer dyrcket losen, op, och alle Effter Specificerede, mit tøygg taget borte''. Blandt de borttagne Malerier og andre Genstande nævner han ,,1 landskap Schoffuen af Fririchsborg, effter leffuet''.
Bemerkung: Christian Bielke var en dansk-norsk adelsmand og søofficer. Han blev født 8. februar 1645 i Norge.
Faderen var Hans Bielke til Saxlund, moderen Anne Olufsdatter Rytter. Christian Bielke blev efter i ophold i Holland 1666 udnævnt til løjtnant og to år senere til kaptajn, hvorefter han indtil 1672 førte skib på Ostindien. Ved denne lejlighed han bragte gaver fra den danske konge til Kongen af Bantam. I de efterfølgende år førte han forskellige orlogsskibe. I 1675 kaptajn på orlogsskibet \'\'Christianus Qvartus\'\' under Cort Adelers Kommando. 1676 blev Bielke forfremmet til schoutbynacht og var som sådan deltager i Niels Juels erobring af Gotland. På Juels vegne afsluttede han konventionen om Gotlands og Visby Fæstnings overgivelse med øens kommandant grev Oxenstierna. Senere samme år deltog han i søslaget ved Øland 1. juni og blev for sit gode forhold ved disse lejligheder forfremmet til viceadmiral, kun 31 år gammel. 1677 førte han eskadre fra orlogsskibet \'\'Kurprinsen\'\', først under Cornelius Tromp, senere under Niels Juel og deltog 1. juni i slaget på Kolberger-Heide samt en måned senere i Slaget på Køge Bugt. I førstnævnte slag erobrede han det svenske orlogsskib \'\'Kalmar Kastel\'\' og i det sidste \'\'Julius Cæsar\'\'. Sidst på året 1677 gik han på brandskatning i Småland. I 1678 førte Bielke samme skib og deltog med dette i Niels Juels landgang på Rygen. Efter sin hjemkomst blev han medlem af Admiralitetskollegiet. Bielke havde senere et par selvstændige overkommandoer, således i 1679 med 11 orlogsskibe i Østersøen og siden med en anden flådeafdeling på Elben ud for Glückstadt for at opbringe hamborgske priser. 1683 udnævntes han til admiral og dekoreredes året efter med Dannebrogsordenen. 1689 var Bielke på ny eskadrechef under Juel. Han døde 13. januar 1694 i København som godsejer til herregårdene Basnæs og Edelgave. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han var gift tre gange: 1. (1675) med Judithe Cathrine Skade (1649-1678); 2. (1680) med Sophie Marie Bielke (datter af rigsadmiralen Henrik Bielke) (1657-1686); 3. (1687) med admiral Niels Juels datter Vibeke Juel (1672-1735).
Bemerkung: Amsterdams Weeskammers Arkiv hvorved han bemyndiger nævnte Institution til at udbetale Jacob Coning de Lærepenge, som han efter ovennævnte Overenskomst er ham skyldig, kalder ham ''Jacob de Koninck, Zijn aam, schilder tot Coppenhagen in Dennemarchen '', og den yngre Jacob Coning var unægtelig ikke den unge Daniels Onkel, men hans Fætter, men det kunde dog vel nok tænkes, at Daniel har brugt Betegnelsen ''Oom'' overfor den betydeligt vel c. 15 Aar - ældre Fætter netop paa Grund af Aldersforskellen og det Underordnelsesforhold, han som Lærling havde staaet i til ham, hvorfor jeg ikke skønner, at dette indicerer tilstrækkeligt til at lade Vægtskaalen synke til Fordel for den ældre Jacob Coningh. Og dette navnlig ikke, naar henses til, at saa vel Begyndelsesbog-stavet J som c\'et i Fornavnet er ganske overensstemmende med de tilsvarende Bogstaver i den næste Signatur
1675-1754, grevinde, generalpostmester. *27.9.1675, †10.10.1754 på Gisselfeld, Bråby sg. Forældre: oberst ◊Mogens K. (1625-76) og Helvig von der Kuhla (†1676). ~11.4.1694 med gehejmestatsminister, lensbaron ◊Jens Juel, *15.7.1631 på Nørtorp, Ræer sg., †23.5.1700 i Kbh., s. af rigsråd ◊Erik J. og Sophie Sehested. ~25.5.1701 med generalfeltmester, greve ◊Christian Gyldenløve, *28.2.1674 i Kbh., †16.7.1703 i Odense, s. af kong ◊Christian 5. og ◊•Sophie Amalie Moth. ~1.6.1715 med gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt, *24.10.1679 i Kiel, †3.10.1761 i Kbh., s. af gehejmeråd ◊Joachim A. og Anna Margrethe Buch- wald. Børn: ◊Christian (Danneskiold-Samsøe 1702), ◊Frederik (Danneskiold-Samsøe 1703). DKs fader havde været velset ved hoffet, og selv fik hun indpas i de allerfornemste cirkler ved sit ægteskab i 1694 med en af tidens betydeligste statsmænd, den 63-årige Jens Juel til Juellinge, gehejmestatsminister, chef for admiralitetet og broder til søhelten ◊Niels J. I 1701, nøjagtig et år efter Juels død, nåede DK helt til tops, da hun på Kbh.s Slot blev viet til kong ◊Frederik 4.s halvbroder Christian Gyldenløve, greve af Samsø. Kort efter fik han kommandoen over et korps af danske hjælpetropper, der bl.a. deltog i belejringen af Mantova i det nordøstlige Italien. Formentlig har DK ledsaget ham i felten, hvad der ikke var ualmindeligt for ledende officerers hustruer. I 1702 fødte hun sønnen Christian i Verona. Her udfærdigede ægtefællerne et testamente, hvorefter Gisselfeld, som Gyldenløve havde erhvervet i 1699, skulle funderes til et adeligt jomfrukloster ved deres død. Det er en nærliggende tanke, at ideen om denne klosterstiftelse kom fra DK, hvis svigerinde fra det første ægteskab ◊•Margrethe Ulfeldt sammen med ◊•Berte Skeel tre år tidligere havde funderet Roskilde adelige Jomfrukloster. Ægteparret kom tilbage til Kbh. i efteråret 1702, men den følgende sommer døde Gyldenløve, og knapt fire måneder senere nedkom DK med deres anden søn Frederik. Ifølge et kgl. patent 1695 fik Gyldenløves efterkommere tillagt grevetitel og navnet Danneskiold-Samsøe. Allerede 1703 forhandlede den højgravide enke med Frederik 4. om indtægterne af det danske postvæsen, som Gyldenløve havde oppebåret siden 1686 med charge som generalpostmester. Aftalen blev, at dette privilegium forlængedes til 1711, hvor det skulle afståes mod en årlig pension. Hermed var DK i de følgende otte år formelt generalpostmester i Danmark. Hvad næppe nogen havde ventet, skulle hun vise sig også at være det reelt. I modsætning til sin afdøde ægtefælle, der ganske havde overladt bestyrelsen til en postdirektør, overtog DK hurtigt selv ledelsen og reducerede postdirektøren til sin repræsentant og talsmand på møderne med regeringskollegiernes embedsmænd. I sin administration støttede “Hendes høje Naade”, som postpersonalet titulerede hende, sig i stedet til Kbh.s to postforvaltere, som hun overlod det praktiske arbejde med kontakten til postmestrene ud over landet, mens hun selv forbeholdt sig de overordnede forretninger. Hun indgav forslag om nedsættelse af en kommission til fornyelse og skærpelse af postforordningen fra 1694. Da det ikke vandt gehør, tog hun sagen i egen hånd og udarbejdede 1705 nye og udførlige instruktioner til postmestrene. En anden af hendes mærkesager var imødegåelse af den tiltagende konkurrence på postområdet fra udlandet. 1709 indførte hun postkuske med signalhorn. Ligeledes introducerede hun det oldenborgske kongehus’ farver i postvæsenet ved at foreskrive, at kapper og kasketter skulle være røde og gule. Formentlig har hun i disse år ofte resideret i det palæ, senere kaldt Thotts Palæ, på Kongens Nytorv, som Gyldenløve i 1699 havde erhvervet fra sin moder. I 1711 kunne DK overdrage kongen et postvæsen, der både fungerede bedre end i 1703 og havde et større årligt overskud. Der har været tradition for at se DKs indsats som udelukkende dikteret af personligt profitbegær, og man har draget ubillige sammenligninger mellem hendes påklædningsudgifter og hendes interesse i at gøre postvæsenet til en god forretning. Denne tradition blev først brudt med P&Ts historie til 1711, 1991, hvor hun, som det synes med rette, karakteriseres som en ihærdig og velkvalificeret leder af det store foretagende, og hvor den tidligere vurdering af hendes indsats betegnes som “kønsbestemt diskrimination”. Var DK en energisk generalpostmester, så var hun til gengæld ganske uinteresseret i godsdrift. Hovedbesiddelsen Gisselfeld blev misrøgtet, og gældsposterne, der allerede var store ved Gyldenløves død, voksede. Hun undlod at betale renter af prioriteterne, solgte ud af bøndergodset og optog stadig nye lån. I 1715 giftede hun sig med Hans Adolf Ahlefeldt, der i løbet af de følgende år ved indviklede pengetransaktioner bragte Gisselfeld nær konkursen. Som tiden gik, og gælden voksede, syntes muligheden for at opfylde den testamentariske bestemmelse om at omdanne godset til adeligt jomfrukloster at være illusorisk. DK overlevede sin ældste søn, så det var sønnesønnen ◊Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efter hendes død i 1754 fik den brydsomme opgave at etablere klosteret. Det lykkedes trods gældsbyrden. I 1755 trådte klosteret i virksomhed. Beslutningen, taget i Verona et halvt århundrede tidligere, var dermed realiseret. På spørgsmålet, hvorfor hun, der havde været gift med kongens halvbroder, lod sig nøje med en almindelig adelsmand som ny ægtefælle, svarede DK med en underfundig henvisning til de dyr, der prydede Ahlefeldts og Gyldenløves våbenskjolde: “Hellere en levende hund end en død løve!” Et svar, der tyder på en temmelig pragmatisk holdning til tilværelsen. Hun fremstår som en sammensat personlighed, på én gang ansvarsbevidst og letsindig, idet der er et påfaldende misforhold imellem hendes dygtige og målrettede indsats som generalpostmester og hendes lemfældige skalten og valten som godsbestyrer. Mal. fra 1694 på Egeskov. Mal. formentlig af Jacob Coning eller H. Krock på Gisselfeld. Mal. af Bénoît le Coffre smst. Otto Madsen: P&Ts historie til 1711, 1991. Aage Roussell (red.): Danske slotte og herregårde 4, 1964. O.F.C. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld, 1868. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.
Bemerkung: Otto Norn er ikke i tvivl om, at billedet bør tilskrives Jacob Coning. Norn karakteriserer billedet (og hustruens) som »flot og effektfuldt malede, kompositionen interessante«
Jens Knob var amtsforvalter i Århus og gift med Bente Randulf. Deres datter Karen Knob blev gift med lektor Oluf Worm.
Bemerkung: Otto Norn er overbevist om, at der er tale om en pendant til billedet af ægtefællen, amtsforvalter Jens Knob og dermed et billede malet af Jacob Coning.
Bente Randulf var datter af Rasmus Randulf og Magdalena Wildfang og moder til Karen Knob.'
1677-1735 Prinsesse Sophie Hedevig var datter af Christian 5. og Charlotte Amalie. Hun var søster til Frederik 4.
Som barn blev Sophie Hedevig forlovet med kurprins Johann Georg af Sachsen, men forlovelsen blev hævet. Senere forsøg på at arrangere ægteskab mellem hende og Carl 12. af Sverige og senere igen den romerske konge Josef 1. slog også fejl, og hun forblev ugift hele livet. Hun opholdt sig hovedsagelig sammen med sin mor indtil dennes død i 1714. Efter at hendes bror Frederik 4. havde indgået ægteskab med Anna Sophie, forlod Sophie Hedevig sammen med sin bror Carl hoffet og flyttede til Vemmetofte på Stevns. Her oprettede hun ved sit testamente et adeligt jomfrukloster.
Sophie Hedevig interesserede sig for musik og malerkunst og havde desuden en omfattende samling af religiøse bøger, der efter hendes død blev testamenteret til Universitetsbiblioteket i København.
Bemerkung: Begge disse børneportrætter er dateret 1696. Drengeportrættet er betegnet: »J. 9 aar« og pige- portrættet: »G. 12 aar«. Otto Norn bemærker: »På grund af den flotte malemåde, de livlige farver og kraftigt påsatte glanslys hører de to morsomme, uidentificerede barneportrætter til denne gruppe (dvs. af Coning-billeder, se 28 og 29 samt 30 og 31) - Det er livfulde, brogede billeder, malet med umiskendeligt håndelag, men uden dybere psykologisk forståelse«.
Bemerkung: Begge disse børneportrætter er dateret 1696. Drengeportrættet er betegnet: »J. 9 aar« og pige- portrættet: »G. 12 aar«. Otto Norn bemærker: »På grund af den flotte malemåde, de livlige farver og kraftigt påsatte glanslys hører de to morsomme, uidentificerede barneportrætter til denne gruppe (dvs. af Coning-billeder, se 28 og 29 samt 30 og 31) - Det er livfulde, brogede billeder, malet med umiskendeligt håndelag, men uden dybere psykologisk forståelse«.
Tilrettelagt av Knut Kvarving tirsdag 23. januar 2007
Jacob Coningh pixit ca. 1698. Aqvarel Christiania, Sett mot Akershus
Jacob Coningh, født omkring 1648 i Amsterdam, hvor hans far av samme fornavn levede som fattig landskapsmaler, kom i 1676 til Kjøbenhavn, hvor hollandske kunstnere hadde en glandsfuld tid, og slog sig her ned som landskaps- og portrætmaler; død 1724. I 1698 blev han hofmaler og av Christian V sendt til Norge for at male prospekter av de steder, specielt fæstningsbyer, som kongen hadde besøkt i 1685.
Aqvarellen er det ældste og eneste billede av Christiania seet fra landsiden mot sjøen, som kjendes fra 1600-tallet, og har uten tvil været skisse til et oljemaleri, som siden ikke blev utført. I byen raker intet kirketaarn op, da Hellig Trefoldigheds kirke var brændt i 1686 og Vor Frelsers kirke indtil 1850 hadde en lav taarnhat, som ikke har været synlig fra malerens standplads paa en av bakkerne bakenfor det nuværende kgl.slot.
Fredrikshald-motiver fra 1699 funnet i en skuff på Nasjonalbiblioteket
I en bortglemt skuff i Oslo har de ligget ingen aner hvor lenge. Fem motiver fra gamle Fredrikshald som kaster nytt lys over hvordan byen vår så ut for 300 år siden. Et unikt funn, sier avdelingsdirektør ved Nasjonalbiblioteket, Sissel Nilsen.
OLE H. YSTEHEDE
(Publisert: 2001.07.13 12:00)
Avdelingsdirektør Sissel Nilsen ved Nasjonalbiblioteket er begeistret over de gamle bildene som har dukket opp fra hennes hjemby.
MAGNUS BRUNVAND
Nilsen kommer opprinnelig fra Halden, og var derfor ikke i tvil om hvor motivene hørte hjemme da hun først så tegningene den 28. juni.
Godt bevarte De har holdt seg utrolig godt, og må ha ligget lenge på et mørkt sted og under stabile forhold. Nå skal tegningene renses, kommer det fra en begeistret Nilsen. Hun betegner funnet som unikt og som en aldri så liten sensasjon. Tegningene tre signert Jacob Coning (1648-1724) ble nemlig funnet i en skuff der det ikke skulle ha vært annet enn plakater.´ De har ligget i det gamle Universitetsbiblioteket, som nå er overtatt av Nasjonalbiblioteket. Ingen, selv ikke de som har vært her siden 1940-tallet, har hørt noe om dem før. Derfor blir dette ekstra spennende hvordan kan de ha kommet hit? spør Nilsen.
Fredrikshald-motiver Mens tre av bildene er signert Coning, Finlandnes det en usignert akvarell og en skisse over det første Carl XII-monument som er usignert. Monumentet sto på Fredriksten fra 1723 til 1730 før det ble avløst av et nytt. Skissen kan ha vært det første utkast til monumentet, eller den kan ha vært utført i ettertid. Festnings-skissene i bakgrunnen virker imidlertid stilisert bare Overberget er til å kjenne igjen, sier Nilsen og lar spørsmålet om tidfesting stå åpent. Coning-motivene er både av Overberget og Skonningsfoss, samt et motiv av fjorden, seilskuter og Sauøya, hvor det på dette bildet er tegnet inn noe som ligner på festningsverk. Her har Coning sittet i parken på Rød Herregård og kikket utover. Se hvor vakkert det er, og hvor mange større skip som har ligget ankret opp i fjorden, sier Nilsen.
Norge-reise Coning var ikke ute på en ren lystreise da han lagde skisser fra Fredrikshald: Kong Christian V hadde nemlig sendt ham på oppdrag i 1698-1699 for å gjøre studier til malte prospekter fra de stedene kongen selv hadde besøkt i Norge i 1685. Således kom Coning til Østlandet, gjorde jobben sin og reiste tilbake til Danmark for å male. Svært mange av motivene han malte kom nettopp fra Fredrikshald, og han oppholdt seg her lenge. Derfor er det sannsynlig av skissene kommer fra en giver i Halden. Forsstrøm nevner i sin bok at apoteker på Fredrikshald D. Stephanson skal ha gitt bidrag til Oslo kanskje kommer disse fra ham, sier Nilsen. Om det var Stephanson eller andre må nok fortsatt ligge gjemt bak historiens slør kanskje får vi aldri vite hvem som har eid tegningene. Men glede oss dem kan vi, nå som de endelig har kommet til rette.
Prospekt av Fredrikshald (Halden) Malt av Jacob Coning (1648-1724) Produksjon: Produsent, sikker: Koning, J. Bruk: Brukssted: Ukjent sted Aksesjon: 1897 (Kjøp)
Bemerkung: Attaco e Presa di Fedricsodde fatta dal General Conti Montecuccoli.
Lerch fec. [Gualdo Priorato, 1672.] Engraving 300 x 360mm, 11¾ x 14¼/". The attack on Frederikshald (now Halden, Norway), during the Second Northern War, 1655–60, by Raimondo Montecuccoli (c.1608-1680), an Italian general in the service of the Habsburg Austrians. Published in one of the works of Galeazzo Gualdo Priorato (1606-78), soldier & military historian. NMM: PAF4568, mis-dating the battle to 1718. [Ref: 15492] £180.00 (£216.00 incl.VAT)
Bemerkung: Maleri fra 1699 af den hollandsk-danske kunstner
Jacob Coning (ca. 1647-1724). Akershus Slot i Oslo blev i Christian 4.s tid kraftigt udvidet, og der opførtes høje volde rundt om Christiania. Nasjonalgalleriet, Oslo, deponeret i Oslo Bymuseum.
Bemerkung: Den rige købmand og postforvalter Christen Andersen overtog Rød Gaard omkring 1685. Han var postmester i perioden fra 1676 og frem til omkring 1720. Herregården blev udvidet og ombygget flere gange. Billedkunstneren Coning har foreviget Rød Gaard med forgrund
Bemerkung: Stockfleth, Christian, 1639(1640)-1704, Stiftamtmand og
Diplomat, var Søn af ndfr. nævnte Biskop Henning S. 1656 blev han Student fra Christiania Skole, deltog med Studenterkorpset i Forsvaret af Kjøbenhavn under Belejringen 1658-60 og foretog derefter en længere Rejse til Tyskland, England, Frankrig, Nederlandene og Italien. Efter sin Hjemkomst søgte han ind i Statens Tjeneste, der i de nærmeste Aar efter Enevældens Indførelse frembød særlig gode Chancer for unge, velbegavede Mænd uden for Adelen; som Søn af en Biskop, der nød megen Anseelse og var en temmelig formuende Mand, var det let for den unge S. at komme frem. 1668 udnævntes han til Præsident i Christiania og Direktør for Kommercien i Akershus Stift og 1680 til Assistensraad og Sekretær i Norge. 1680 var han bleven Medlem af den til Udarbejdelsen af Norske Lov nedsatte Kommission, og i Jan. 1682, da Kongen fandt, at Kommissionens Arbejder skrede alt for langsomt frem i Norge, fik han Ordre til uopholdelig at begive sig ned til Kjøbenhavn med det indsamlede Materiale og fortsætte Arbejdet her tillige med flere andre Kommissærer. Inden Udgangen af 1682 skulde det første Udkast være færdigt og blev det ogsaa; Hovedandelen i Arbejdet tillægger L. M. Aubert S. og kalder denne den første, der i nyere Tid fortjener Navn af norsk lovkyndig. I de senere Arbejder med Lovbogen kom S. ikke til at deltage, da han i Jan. 1683 udnævntes til Gesandt i Sverige, foreløbig med Bibeholdelse af sine Embeder i Norge, som han fik Tilladelse til at lade bestyre ved Vikarer. Han repræsenterede Danmark ved det svenske Hof indtil Slutningen af 1691, ofte under ret vanskelige Forhold, og vandt Navn som en meget duelig Diplomat. I 1691 vendte han tilbage til Norge som Stiftamtmand i Christianssand, hvortil han allerede var bleven udnævnt 1689; tillige udnævntes han 1691 til Amtmand i Nedenæs og Bamble Amter og til Justitiarius i Overhofretten. 1694 blev han Stiftamtmand i Christiania, men maatte i 1700 ombytte denne Stilling med Stiftamtmandsembedet i Bergen, da han ikke rigtig kunde komme ud af det med den nylig udnævnte Vicestatholder Fr. Gabel. 1682 var S. bleven Kancelliraad og 1684 Etatsraad.
S. var en meget kundskabsrig Mand og en duelig Embedsmand, men synes ogsaa at have været sig dette bevidst, undertiden i lidt for høj Grad. Han havde betydelige litterære Interesser og efterlod sig ved sin Død en hel Mængde Excerpter og flere Tusende originale Breve paa Papir og Pergament, hvoraf en stor Del vistnok var Arv fra Faderen. Efter hans Død tilbøde Arvingerne at overlade det kongl. Bibliothek Samlingen for et Par Tusende Dir., men da dette Tilbud ikke modtoges, blev Samlingen solgt til Sverige. S. ejede den smukke Hovedgaard Tøjen ved Christiania, som han havde kjøbt 1695, og her døde han 31. Marts 1704. 14. April 1670 havde han ægtet Isabella Margrethe Mecklenburg (døbt 21. Marts 1650, d. 1727 paa Tøjen), Datter af Assistensraad Vilhelm M. (XI, 206 f.).
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV, 293 ff. Werlauff, Efterr. om det st. kongl. Bibl., 2. Udg., S. 87. Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 71 f. 240. Aubert, De norske Retskilder I, 98. v. Heinen (f. 26. Juni 1730 d. 14. Febr. 1805), Dame de l’union parfaite, Datter af Major Ulr. Fred. v. H. til Ulriksholm og Catharina f. v. Brüggemann. Hun blev senere (1767) gift med Stiftamtmand Caspar Herman Storm,
Saml. t. d. norske Folks Sprog og Hist. IV, 296. Dansk Tidsskr. 1898, S. 11 ff.
Arkiv/samling: Byhistorisk samling Betegnelse: maleri, portrett Materiale: olje på lerret Produksjon: Portrett av Christian de Stockfleth, 1600 tallet kopi 1919 Kunstner, sikker: Westergaard, H. V. Produsent av original: Coning, Jacob Avbildet person, sikker: Stockfleth, Christian de Emneord: Stiftamtmann, parykk Bildenummer: OB.00362
1677-1735 Prinsesse Sophie Hedevig var datter af Christian 5. og Charlotte Amalie. Hun var søster til Frederik 4.
Som barn blev Sophie Hedevig forlovet med kurprins Johann Georg af Sachsen, men forlovelsen blev hævet. Senere forsøg på at arrangere ægteskab mellem hende og Carl 12. af Sverige og senere igen den romerske konge Josef 1. slog også fejl, og hun forblev ugift hele livet. Hun opholdt sig hovedsagelig sammen med sin mor indtil dennes død i 1714. Efter at hendes bror Frederik 4. havde indgået ægteskab med Anna Sophie, forlod Sophie Hedevig sammen med sin bror Carl hoffet og flyttede til Vemmetofte på Stevns. Her oprettede hun ved sit testamente et adeligt jomfrukloster.
Sophie Hedevig interesserede sig for musik og malerkunst og havde desuden en omfattende samling af religiøse bøger, der efter hendes død blev testamenteret til Universitetsbiblioteket i København.
Bemerkung: Barbette. Josias Barbette fra Strassburg, en fransk Portræt-og Emaillemaler, har arbejdet for det danske Hof 1693 til 1716. Da han hørte til den reformerte Menighed i Kjøbenhavn, blandt hvis diacres et andens han nævnes (1700), er han rimeligvis død her i Landet. (Kgl. Kegusk. i Gehejmearch. Clcment, Notice sur Tegl. réf.)
Bemerkung: Barbette, Josie, o.1660-o.1730, Miniatur- og
Emaillemaler, indvandrede fra Strasburg i Christian V’s Tid og nævnes fra 1691 hyppig i de kongelige Regnskaber. Af hans talrige og Finlandt udførte Arbejder kan nævnes: Christian V og Sophie Hedevig (Rosenborg), «Eva med Æblet» (1694), 7 Stykker af «Dyderne» (1695, de 6 paa Rosenborg). Allerede 1700 nævnes B. blandt den reformerte Menigheds ældste. Han var gift og barnløs, hans Kones Navn kjendes ikke. I sin høje Alderdom levede han i meget trange Kaar og boede 1728 til Leje i et fattigt Hus i Antonistræde.
Clément, Not. sur l’église réf. de Copenh. Nationaltid. 16. Nov. 1884. Brocks Arbejder over Rosenborg, passim.
Bemerkung: I Pilestræde døde Hustruen; thi man kan vel nok antage - ogsaa under Hensyn til den noget skødesløse Maade, hvorpaa Klokkeren ved Trinitatis Kirke i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede førte Begravelsesprotokollen -- at hun er identisk med den ''Anne Connings i Pilestræde'', der begravedes paa Trinitatis Kirkegaard d. 7. Juni 1709.
Bemerkung: Forklaring: Lotteri ''ohne Nullen'' Dermed menes et lotteri uden nitter (alle får en gevinst) Bemerkung: I Pesttiden havde han udsendt et Nødraab til Kongen: han havde et større Antal Skilderier, som han ikke kunde sælge, da Folk indskrænkede sig, og han var derfor bleven sat saaledes tilbage, at han ikke til Mikkelsdag kunde betale sin Husleje; han ansøgte derfor om Tilladelse til at bortlodde sine Malerier paa nærmere angiven Maade ''ohne Nullen''. Kongen og Hoffet anraabes særligt om at købe Lodder. Sagen blev henlagt, Regeringen havde faaet andet at tænke paa: Pest og Krig.
-------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: CATHARINA HINDAEL Family Marriage: 12 FEB 1715 Dentyske Reformerte Menighed, Kobenhavn, Kobenhavn, Denmark
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Extracted marriage record for locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the marriage date.
Bemerkung: Foranstalter Auktion over Malerier m. m. Noget faar han vel ogsaa ind, det ses af Kronprinsens (Christian VI.) Deputatregnskab for 1719, at han har købt 4 Numre for ialt 25 Rdlr. 4 Mk. 8 Sko.
Arkiv/samling: Byhistorisk samling Betegnelse: maleri, portrett Materiale: olje på lerret Produksjon: Portrett av Peter Wessel Tordenskiold, 1720 ca Produsent, antatt: Coning, Jacob Produsent av original til katalogisergjenstand... Coning, Jacob Avbildet person , sikker: Tordenskiold, Peter Wessel Emneord: adel, sjøoffiser, sjøhelter, rustning Bildenummer: OB.00323 Permalenke: http:/www.oslobilder.no/OMU/OB.00323 Historikk: Kat.: I. H. R. 1951
Bemerkung: Jacob Coning Andet navn: Jacob (Jacobsen) Coning Amsterdam, Ca. 1648 - København, 16-07-1724, maler Køn: mand Virksom:Danmark Litteratur · Weilbach ...
Ahnendiagramm
Familienbuch Diagramm
Kreisdiagramm
Lebenspannenanzeige
Nachfahrenbaum
Pedigree Map
Sanduhr-Diagramm
Stammbaum
Statistiken
Verwandtschaftsberechnung
Archive
Familien
Familienzweige
Gemeinsame Bemerkungen
Hierarchie der Orte
Multimedia
Personen
Quellen
Tag zeigen
Normale Suche
Kontakt für technische Fragen
Datensatz dem Sammelbehälter hinzufügen
_Malt_av_Jacob_Coning_(1648-1724_Produsent,_sikker_Koning,_Jacob_1699.jpg "Prospekt av Fredrikshald (Halden) Malt av Jacob Coning (1648-1724 Produsent, sikker Koning, Jacob 1699")
