Anna Hansdatter  ‎(I3298)‎
Navn:
Anna Hansdatter

Køn: KvindeKvinde
      

Født: Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK

Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.



Sidst ændret 14 november 2010 - 08:23:23
Vis detaljer for ...

Forældre  (F1307)
Sognepræst Hans Trogelsen
1520 - 1595
Marine Bertelsdatter
-
Anna Hansdatter
-
Peder Hansen
-
Marine Hansdatter
1559 -
Mette Hansdatter
- 1635

Nærmeste familie  (F1303)
Sognepræst Jørgen Lauritzen
1537 - 1602
Christine Jørgensdatter
1565 -
Peder Jørgensen
- 1660
Ellen Jørgensdatter
1570 -
Anne Jørgensdatter
- 1647


Noter
Ægtefælles begravelse Historiske undersøgelser om sognet i 1700-tallet fortæller, at der i kirken var en sten med følgende gravskrift: ''Her ligger begraven sal. hr. Jørgen Lauritzen som var præst i Rones og døde aar 1602''. Præstegården lå i Ronæs og kirken i Udby. Byerne Viby og Rolund hørte også til sognet.
Der er ingen noter om denne person.

View Notes for ...


Kilder

Kilde
Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green
Publikation: Anetavle for Jens Pertou Haahr Nielsen Green (1865-1956) : anelinier tilbage i områderne omkring Kolding 1360, Ribe 1480, Middelfart 1500, Ringkøbing 1530 og Varde 1290, Trekantsområdet 1480 : med aneparrenes kendte børn og det personalhistoriske stof omkring dem / af John Helt Green. - [Vedbæk] : [John Helt Green], [2001]. - 210 sider : ill. ; 30 cm
Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.




Brenderup kirkeBrenderup kirke

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.



John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




John Helt Green.John Helt Green.



Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.

Vis detaljer Note: Rettelse og tilføjelse i Greens Anetavle - 2. udgave ajourført på PC januar 2009.


Rettelse: Ane: 781 Karen Mikkelsdatter ændret til Karen Nielsdatter Smed ‎(Fabricius)‎

Tilføjelse Ane 1562: Niels Nielsen Smed ‎(Nicolaus Fabricius)‎
Tilføjelse Ane 1563: Karen Mogensdatter


Deres Børn:
a. Else Nielsdatter Smed døde ung og ugift.
b. Søren Nielsen Smed, sognepræst i Øster Nykirke og Give, d. 10/8 1608, g.m. Bodil Andersdatter.
c. Karen Nielsdatter Smed g.m. Madtz Knudsen i Lim ‎(formentlig præst)‎.
d. Anne Nielsdatter Smed døde ugift.
e. Niels Nielsen Smed, sognepræst i Vandel.
f. Anders Nielsen Smed, sognepræst i Jelling-Hover, d. omk. 1619. I Vejle Amts Årbog 1924 skriver Heltoft, at Anders var provst i Tyrild herred.
g. Christen Nielsen Smed sognepræst i Hvejsel.
h. Peder, ugift.
i. Karen Nielsdatter Smed, ane nr. 781.
j. Kirsten Nielsdatter Smed g. m. hr. Peder og mag. Niels i Balle.
k. Anne Nielsdatter Smed g.m. Hans, forpagter på Højgaard.
l. Knud Nielsen Smed, sognepræst i Gadbjerg og Lindballe, f. omk. 1554, g. 1579 m. formandens datter Gunder Sørensdatter, f. 1561, d. 1618.
m. Morten Nielsen Smed, sognepræst i Lundum og Hansted.




View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
Brenderup kirkeBrenderup kirke  ‎(M832)‎

Vis detaljer Note: Brenderup Kirke blev opført i 1200-tallet som en romansk kvaderstenskirke, bestående af skib og kor med apsis. Adskillige om- og tilbygninger i sengotisk tid, ca. 1450-1550, ændrede kirkens udseende, så den i dag fremtræder som en typisk vestfynsk landsbykirke af anseelig størrelse. Først blev apsis revet ned og koret udvidet mod øst til omtrent samme længde som skibet. At man også dengang gik ind for genbrug, ses af rundede apsiskvadre i den ellers lige østmur. Senere i perioden blev kor og skib forsynet med hvælvinger efter tidens skik, men uden tanke for, at den oprindelige bygningskonstruktion var aldeles uegnet til at klare trykket. Et par kraftige støttepiller måtte opføres, men problemet eksisterer stadig.

Og byggeaktiviteten fortsatte. Et våbenhus skulle skærme mændenes indgang på sydsiden – det bruges i dag som kapel, ligesom nødvendige arbejdsrum nu har fundet plads her. Et tårn skulle rejse sig højt over landskabet. Et usædvanligt rigt udsmykket tårn blev det med blændinger og trappegavle og små pinakler. De nuværende klokker er dog først kommet til i 1835 og 1884.
Det nedre tårnrum bruges i dag som indgang til kirken. Disse mange og store byggeprojekter, udført inden for forholdsvis kort tid, fortæller generelt om en rig arkitektonisk udviklingsperiode samt om en egn, der havde økonomi og lyst til at være med.


I Brenderup Kirke findes en del inventar af interesse: Altertavlen er en enkel barokramme fra 1641 med korsfæstelsesbillede fra 1859, malet af J.P. Holst. På alterbordet, hvis antependium er et arbejde af Jette Nevers ‎(1988)‎, stod et par senmiddelalderlige malmstager, som i sommeren 1996 blev genstand for et meget målrettet tyveri! Midt i koret står den middelalderlige granitdøbefont med ornamenter og mandshoveder – svage spor af oprindelig bemaling anes – og på korets nordvæg hænger en korsfæstelsesgruppe fra ca. 1475.

Prædikestolen fra 1602 er smykket med apostelfigurer, ornamenter, hermer og inskriptioner dels på dansk, dels på latin. Den hører til familien af vestfynske evangelistprædikestole af Gamtoftetypen, alle fremstillet i årene 1597 – ca. 1626. Orglet på pulpituret i vestenden er bygget af Frobenius i 1952 og udvidet i 1992.

View Media for ...


Forældre og familie
Far
Sognepræst Hans Trogelsen ‎(I3303)‎
Født omkring 1520 Kolding Sct Nikolaj Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, DNK
Død 1595 ‎(Alder 75)‎ Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Mor
nr.1
Anna Hansdatter ‎(I3298)‎
Født Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
nr.2
Bror
nr.3
Søster
Marine Hansdatter ‎(I3311)‎
Født 1559 39
nr.4
Søster
Mette Hansdatter ‎(I3313)‎
Død 13 november 1635
Personens familie med Sognepræst Jørgen Lauritzen
Ægtemand
Sognepræst Jørgen Lauritzen ‎(I3297)‎
Født omkring 1537 Ronæs Udby Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Død 1602 ‎(Alder 65)‎ Ronæs Udby Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
Anna Hansdatter ‎(I3298)‎
Født Brenderup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
nr.1
Datter
Christine Jørgensdatter ‎(I3315)‎
Født omkring 1565 28
nr.2
Søn
Peder Jørgensen ‎(I3316)‎
Død 1660
nr.3
Datter
Ellen Jørgensdatter ‎(I3296)‎
Født 1570 33 Udby præstegård, Udby Sogn, Vends Herred, Odense Amt, DNK
nr.4
Datter
Anne Jørgensdatter ‎(I3317)‎
Død 2 januar 1647