Note: Under en rejse som Frederik II foretog i Jylland, udstedte han den 6/3 1584 en skrivelse, i hvilken han pålagde biskoppen i Ribe at prøve 3 aspiranter, der havde meldt sig som ansøgere til Vejlby - Ullerup sognekald. En af de 3 var Bertel Iversen, der af kongen omtales som ''en af vore og Kronens tjeneres sønner''. (Bertels far var slotsfoged på Hønborg slot i Taulov). Biskoppen beordredes til at begive sig til Kolding og der give hver af aspiranterne sin tekst, lade dem prædike i kirken og beskikke den til embedet, som er ''lærdest og skikkeligst''. Thi kongen ønskede en god og lærd mand, fordi ''det var et godt kald, og vi kommer der på egnen på jagt''. I konkurrencen sejrede Bertel Iversen, som derefter beskikkedes til sognepræst i Vejlby - Ullerup i Elbo herred ved Fredericia.
Note: Tre ansøgere ansøgte om stillingen som sognepræst i Vejlby og Ullerup. Bertel Iversen fik stillingen, han derefter beskikkedes til sognepræst i Vejlby - Ullerup i Elbo herred ved Fredericia.
Note: http:/www.panoramio.com/photo/1206751 Note: Når man betragter den højtliggende kirke i Taulov, kan man ikke være i tvivl om, at den til alle tider har fungeret som landkending. I ufredstider har udsigten fra kirketårnet været nyttig.
Man kan heller ikke være i tvivl om, at rigdom har præget i hvert fald en del af kirkens bygningshistorie. Kirkens kor og skib er fra romansk tid, mens tårnet og våbenhuset er sengotisk.
Helt usædvanligt og enestående er gravkapellet i kirkens østende. Det blev opført af familien Rosenkrantz. Det var ganske normalt, at herremænd og adelsfamilier i 1500-årene fik opført små tilbygninger til kirkerne. Oftest er der tale om gravkapeller ved kirkernes sydsider, eller om forandringer i bygningernes udstyr. Kapellet ved Taulov Kirke blev opført som et familiegravsted.
Gravkapellet ved Taulov Kirke er et af de få adelige mindesmærker i Fredericia Provsti. I dag er det usædvanlige kapel indrettet til præsteværelse.
Siden 1200-tallet har der været kirke i Erritsø. I kirkens dåbsværelse findes et billede af den gamle, hvidkalkede kirke med et lavt tårn mod vest og våbenhus ud mod Bygaden.
Gennem århundreder var kirken privatejet. Den var dårligt bygget og dårligt vedligeholdt, endda så dårligt at kongen i 1681 befalede alle kirker i Jylland at give en rigsdaler til Erritsø Kirkes renovering - og det på trods af, at Erritsø er et rigt sogn med gode gårde og fede jorder.
I begyndelsen af 1700-tallet var kirken derfor i nogenlunde stand. Kirkens smukke dåbshimmel og alterparti er også fra den tid. Men kirken forfaldt igen. I slutningen af 1800-tallet bestemte man sig for at rive den gamle kirke ned og bygge en ny på samme sted. I 1894 købte tiendeydere kirken af den daværende ejer, tømmerhandler Valeur. Prisen var 17.000 kr.
Den nye kirke Den nye kirke blev tegnet helt i tidens stil af arkitekt Bjerre, Fredericia. Han døde under byggeriet. Det blev arkitekt Jespersen fra Viborg, der stod for kirkens færdiggørelse.
16. januar 1898 begyndte man at rive den gamle kirke ned. Den viste sig at være endnu ringere end ventet. Flere gange måtte håndværkere springe for livet, når store stykker af kirken faldt uventet ned.
Grunden blev undersøgt for ting og sager. Man fandt Peder Gribs grav og kårde, men ellers ikke noget særligt.
Note: Bertel Iversen deltog i valget af Prins Christian og dennes hyldest som tronfølger i Viborg.
I 1608 valgte man ved stændermødet i København Christian IV.s ældste søn Christian til tronarving, og han blev senere i 1610 hyldet ved landstingene, men døde i 1637, angiveligt af druk. I 1648 valgte og hyldede man hertug Frederik til konge (Frederik 111). I 1650 blev kong Frederiks søn Christian hyldet på landstingene.
Note: Mini-biografi: Han var ældste søn af Christian 4 og dronning Anna Cathrine. Som 5årig blev han valgt til tronfølger, men selv om hans opdragelse var omhyggeligt planlagt, havde han ikke format til at komme på tronen. Han skulle lede regeringen 1625-27, mens kongen førte krig i Tyskland, det lykkedes ikke rigtigt, og endte i en politisk skandale, da han havde en affære med adelsdamen Anne Lykke. Han var statholder en kort periode under Torstenssonfejden, men blev ellers holdt væk fra det politiske liv. I 1634 blev han gift med prinsesse Magdalena Sibylle af Sachsen, ved det største bryllup i kongehuset nogensinde, ''Det store Bilager''. København festede i flere måneder, og festen kostede et beløb, der i dag vil svare til flere millioner. Manglen på anerkendelse og mange års udsvævelser, nedbrød prins Christians helbred, og han døde under en kurrejse til Böhmen.
Bertel Thaulows store firkantede gravsten med de 4 evangelistsymboler i hjørnerne lå oprindeligt over hans og hans første hustrus grav foran alteret. Senere blev den lagt uden for døren til våbenhuset, hvor den blev sønderslidt af kirkegængernes fodtrin, så det meste af indskriften forsvandt. Men en senere sognepræst Barthold Hoe har sikret ordlyden af verset på gravstenen. Den er på latin, men kan oversættes således:
''Bertel betroede her sine tørre bene til jorden, medens sjælen han gav selv til den højeste Gud. Han for folket fortolked Kristi himmelske lære, og på sin post han var altid årvågen beredt. Ulven skræmte han bort med guddomsstaven i hænde, så den ej sønderrev de ham betroede lam, og af sin inderste sjæl oprigtigt tilbad han Kristus, og udi Kristi skød ham venter det evige liv''.
Gravstenen blev omkring 1920 transporteret til Norsk Folkemuseum på Bygdø ved Oslo, hvor der jo som tidligere omtalt er oprettet et særligt Thaulowmuseum. Stenen var af lerskifer eller klebersten. Den var defekt, og det største stykke måler 1,25m x 1.02 m. Indskriften er hugget med fordybede versaler. Kirken i Taulov fik i bytte en tavle (noget unøjagtig) med sognepræsterne i Taulov efter reformationen. Gravstenen hører i virkeligheden til i Taulov kirke, da Bertel Iversen ikke er stamfader til den vidt udbredte Thaulowslægt i Norge og i det øvrige Europa. Men museet har oplyst, at fragmenterne af stenen ikke kan Finlanddes
Den del af teksten på gravstenen, der kan tydes, fortæller at Bertels første hustru døde i sin ottende barselsseng, men ikke hvad hun hed. Hun var formentlig datter af Hans Poulsen, som nævnt ovenfor. Hun levede sammen med ham i 12 år.
Ancestry Chart
Circle Diagram
Descendancy Chart
Family Book Chart
Hourglass Chart
Interactive Tree
Lifespan Chart
Pedigree Chart
Relationship Chart
Statistics
Families
Individuals
MultiMedia
Place Hierarchy
Repositories
Shared Notes
Sources
View Day
General Search
Technical help contact
Add to Clippings Cart
