Lene Hansen Lene Hansen  ‎(I2992)‎
Navn:
Lene Hansen

Køn: KvindeKvinde
      

Født: 22 august 1843 Skodborg Sogn, Frøs Herred, Haderslev Amt, DNK
Død: 27 september 1934 ‎(Alder 91)‎ Davids Sogn, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK
Fakta og detaljer om personen

Født 22 august 1843 Skodborg Sogn, Frøs Herred, Haderslev Amt, DNK

dåbdåb


Dåb 27 august 1843 ‎(Alder 5 dage)‎ Skodborg Sogn, Frøs Herred, Haderslev Amt, DNK


Note: Hjemmedåb
ÆgteskabKirkelig vielse
Husmand Eskild Pedersen - 29 december 1875 ‎(Alder 32)‎ Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
Denmark
Search Results | Download

--------------------------------------------------------------------------------


ESKILD PEDERSEN Pedigree
Male Family


--------------------------------------------------------------------------------
Event‎(s)‎:
Birth:
Christening:
Death:
Burial:


--------------------------------------------------------------------------------
Marriages:
Spouse: LENE HANSEN Family
Marriage: 29 DEC 1875 Sneum, Ribe, Denmark



--------------------------------------------------------------------------------
Messages:
Extracted marriage record for locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the marriage date.


--------------------------------------------------------------------------------
Source Information:
Batch No.: Dates: Source Call No.: Type: Printout Call No.: Type:

M207743 1862 - 1885 0423759 Film NONE


Sheet: 00



--------------------------------------------------------------------------------

© 1999-2005 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. English approval: 3/1999
Use of this site constitutes your acceptance of these Conditions of Use ‎(last updated:
3/22/1999)‎. Privacy Policy ‎(last updated: 3/27/2006)‎. 26 ­http­://­www­.­familysearch­.­org­ v.2.5.0
About Us | Contact Us | Press Room
LDS Church Sites | LDS Country Sites

Sneum Kirke Foto: Arlene CampSneum Kirke Foto: Arlene Camp



VielseVielse


Folketælling Husmand Eskild Pedersen - 1 februar 1880 ‎(Alder 36)‎ Terpager, Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK


Vis detaljer Note: Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Skast, Sneum, Sneum Sogn, Terpager, et Hus, 67, FT-1880, c9509
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Eskild Pedersen 53 Gift Husfader Darum Sogn, Ribe Amt
Lene Hansen 36 Gift Hans Hustru Slesvig
Morten Pedersen 13 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Marie Sofie Pedersen 11 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Ane Pedersen 3 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Petra Krestine Marie Pedersen Under 1 Aar Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt

--------------------------------------------------------------------------------

Jernbaneulykken 26 juli 1913 ‎(Alder 69)‎ Bramming Sogn, Gørding Herred, Ribe Amt, DNK

Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­



Begivenhed december 1923 ‎(Alder 80)‎ Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK

Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923


Død 27 september 1934 ‎(Alder 91)‎ Davids Sogn, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

døddød


Begravelse 2 oktober 1934 ‎(5 dage efter død)‎ Bisat Davids Sogn, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Begravelse 6 oktober 1934 ‎(9 dage efter død)‎ Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK

Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød


Sidst ændret 16 juni 2011 - 20:32:59 - Sidst opdateret af: Lodberg
døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Ulykkens helteUlykkens helte



dåbdåb



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



dåbdåb



Ulykkens helteUlykkens helte



Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min

Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­




Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød



Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923



døddød


Vis detaljer for ...


Nærmeste familie  (F1176)
Husmand Eskild Pedersen
1826 - 1909
Ane Pedersen
1876 -
Petra Krestine Marie Pedersen
1879 -


Noter
Dåb Hjemmedåb
Historisk 1864-krigen mellem Preussen-østrig og Danmark bryder ud.
Historisk Der sluttedes våbenstilstand den 20. juli, og ved en fredskonference i Wien den 30. oktober måtte Danmark afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig, så det danske monarkis grænse rykkede helt op til Kongeåen. Omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme.
Ægteskab IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
Denmark
Search Results | Download

--------------------------------------------------------------------------------


ESKILD PEDERSEN Pedigree
Male Family


--------------------------------------------------------------------------------
Event‎(s)‎:
Birth:
Christening:
Death:
Burial:


--------------------------------------------------------------------------------
Marriages:
Spouse: LENE HANSEN Family
Marriage: 29 DEC 1875 Sneum, Ribe, Denmark



--------------------------------------------------------------------------------
Messages:
Extracted marriage record for locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the marriage date.


--------------------------------------------------------------------------------
Source Information:
Batch No.: Dates: Source Call No.: Type: Printout Call No.: Type:

M207743 1862 - 1885 0423759 Film NONE


Sheet: 00



--------------------------------------------------------------------------------

© 1999-2005 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. English approval: 3/1999
Use of this site constitutes your acceptance of these Conditions of Use ‎(last updated:
3/22/1999)‎. Privacy Policy ‎(last updated: 3/27/2006)‎. 26 ­http­://­www­.­familysearch­.­org­ v.2.5.0
About Us | Contact Us | Press Room
LDS Church Sites | LDS Country Sites
Ægteskab IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
Denmark
Search Results | Download

--------------------------------------------------------------------------------


ESKILD PEDERSEN Pedigree
Male Family


--------------------------------------------------------------------------------
Event‎(s)‎:
Birth:
Christening:
Death:
Burial:


--------------------------------------------------------------------------------
Marriages:
Spouse: LENE HANSEN Family
Marriage: 29 DEC 1875 Sneum, Ribe, Denmark



--------------------------------------------------------------------------------
Messages:
Extracted marriage record for locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the marriage date.


--------------------------------------------------------------------------------
Source Information:
Batch No.: Dates: Source Call No.: Type: Printout Call No.: Type:

M207743 1862 - 1885 0423759 Film NONE


Sheet: 00



--------------------------------------------------------------------------------

© 1999-2005 by Intellectual Reserve, Inc. All rights reserved. English approval: 3/1999
Use of this site constitutes your acceptance of these Conditions of Use ‎(last updated:
3/22/1999)‎. Privacy Policy ‎(last updated: 3/27/2006)‎. 26 ­http­://­www­.­familysearch­.­org­ v.2.5.0
About Us | Contact Us | Press Room
LDS Church Sites | LDS Country Sites
Folketælling Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Skast, Sneum, Sneum Sogn, Terpager, et Hus, 67, FT-1880, c9509
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Eskild Pedersen 53 Gift Husfader Darum Sogn, Ribe Amt
Lene Hansen 36 Gift Hans Hustru Slesvig
Morten Pedersen 13 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Marie Sofie Pedersen 11 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Ane Pedersen 3 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Petra Krestine Marie Pedersen Under 1 Aar Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt

--------------------------------------------------------------------------------
Folketælling Dansk Demografisk Database

Samtlige personer i husstanden

Ribe, Skast, Sneum, Sneum Sogn, Terpager, et Hus, 67, FT-1880, c9509
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Eskild Pedersen 53 Gift Husfader Darum Sogn, Ribe Amt
Lene Hansen 36 Gift Hans Hustru Slesvig
Morten Pedersen 13 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Marie Sofie Pedersen 11 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Ane Pedersen 3 Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt
Petra Krestine Marie Pedersen Under 1 Aar Ugift Deres Barn Sneum Sogn, Ribe Amt

--------------------------------------------------------------------------------
Historisk Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Princip.
Historisk Den 11. november kl 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Den 11. november præcis kl 11 ophørte 1. verdenskrig.

View Notes for ...


Kilder
Der er ingen kilder knyttet til denne person.

View Sources for ...


Billeder- og medier

Multimedie objekt
døddød  ‎(M1323)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923Enke Lene Hansen ved Eskild Pedersens gravsted på Sneum kirkegård - Foto: Terpager 1923 - Foto: Esther Christensen Dec 1923  ‎(M581)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
døddød  ‎(M1324)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
Kortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 minKortfilm om Bramminge-ulykken 1:45 min  ‎(M1228)‎
Type: Video


Vis detaljer Note: Bramminge-ulykken


Fra Wikipedia, den frie encyklopædi




Den 26. juli 1913 afsporedes tog 1029 - i folkemunde kaldet Emigranten - på vej mod Esbjerg kort efter at have passeret Bramminge ‎(nu: Bramming)‎ station.

Ved afsporingen omkom 15 personer, 20 blev hårdt såret, og 60-70 fik lettere kvæstelser. Blandt de omkomne var børneretsforkæmperen, redaktør og folketingsmedlem Peter Sabroe. Toget medførte i alt 279 passagerer.

Statspolitiet foretog undersøgelser af ulykken, og en auditørrapport fastslog, at årsagen til ulykken var en solkurve - dvs. en forkastning af sporet på grund varmeudvidelse af skinnerne. Men som ved andre ulykker var der tale om flere samvirkende faktorer, der fik indflydelse dels på ulykkens opståen og dels på dens omfang.

Eksprestog 1029 skulle normalt afgå fra Fredericia kl. 14:50. Toget var større end sædvanligt og fik tilkoblet yderligere et lokomotiv - en A-maskine - til hjælp for den sædvanlige K-maskine. Toget - med direkte vogne fra København - afgik først kl. 15.06.

Ud over lokomotiverne bestod toget af en rejsegodsvogn, et antal boggievogne, tre toakslede kupévogne ‎(direkte adgang fra perron til kupéer via døre i vognsiderne)‎ samt endnu nogle boggievogne.

Ved ankomst til Lunderskov havde toget indhentet tre minutter af forsinkelsen, og der var gode udsigter til at indhente det meste af forsinkelsen uden at køre alt for stærkt.

På stationerne var den højeste tilladte hastighed 75 km/t, og på fri bane 90 km/t, men udsagn fra passagerer og fra personale antydede, at der blev kørt en del hurtigere end sædvanligt - måske helt op til 120 km/t. Auditørrapporten fastslår, at den højeste tilladte hastighed nok blev overskredet ‎(op til 105 km/t)‎ - men der kørtes i hvert fald ikke hurtigere end forsvarligt, konkluderes det i rapporten.

Da toget havde passeret Bramminge station, så lokomotivfyrbøderen på det forreste lokomotiv en lille skarp kurve på sporet forude.

Et sjak banearbejdere var ved at løfte sporet, og på et stykke af sporet var grusballasten skrabet væk fra svelleenderne. Ballasten var i det hele taget ikke på plads, fordi sporet var blevet løftet. Den begrænsede mængde ballast anses for at have været en afgørende årsag til, at skinnerne kunne slå sig på grund af varmeudvidelsen.

Sporet havde tidligere slået sig og var blevet rettet op ved hjælp af løftestænger, men ellers blev der ikke gjort noget for at afhjælpe problemet. ‎(Baneformanden for det pågældende sjak kunne have sørget for en hastighedsnedsættelse på det pågældende stykke, men regnede det ikke for nødvendigt.)‎

Det forreste lokomotiv fortsatte hen over solkurven i sporet, tenderen blev afsporet, og lokomotivet rev sig løs fra det efterfølgende lokomotiv og vognene. Det efterfølgende lokomotiv kørte i en blød bue af sporet, og vognene væltede bortset fra togets sidste vogn, der blev stående på sporet.

Ved afsporingen knustes de tre midterste trævogne totalt. Det var her, 14 af de 15 dræbte befandt sig.

Lokomotivpersonalet på de to lokomotiver anførte i de efterfølgende afhøringer, at de ikke mente, at der var kørt for stærkt ‎(lokomotivføreren på det bageste lokomotiv mente, at der efter Bramminge ikke var kørt over 83 km/t - hans hastighedsmåler var imidlertid defekt)‎ - lokomotivføreren på det forreste lokomotiv og hans fyrbøder oplyste, at togets hastighed var blevet nedsat til 75 km/t gennem Bramminge, og at den ikke efterfølgende var blevet øget, idet hastigheden atter skulle nedsættes ved passage af sporskifterne ved Tjæreborg.

På Bramming Egnsmuseum findes en model af ulykken, samt genstande fra det forulykkede tog.

Kilde: ­https­:/­da­.­wikipedia­.­org­/­wiki­/­Bramminge­-­ulykken­


Multimedie objekt
Ulykkens helteUlykkens helte  ‎(M1149)‎
Type: Foto


Multimedie objekt
dåbdåb  ‎(M1321)‎

Multimedie objekt
Sneum Kirke Foto: Arlene CampSneum Kirke Foto: Arlene Camp  ‎(M898)‎
Husmand Eskild Pedersen

Multimedie objekt
VielseVielse  ‎(M904)‎
Husmand Eskild Pedersen
View Media for ...


Nære slægtninge
Personens familie med Husmand Eskild Pedersen
Ægtemand
Husmand Eskild Pedersen ‎(I1176)‎
Født 16 februar 1826 40 38 Darum Sogn, Gørding Herred, Ribe Amt, DNK
Død 21 maj 1909 ‎(Alder 83)‎ Bramming Stationsby, Bramming Sogn, Gørding Herred, Ribe Amt, DNK
18 år

 
Lene Hansen ‎(I2992)‎
Født 22 august 1843 Skodborg Sogn, Frøs Herred, Haderslev Amt, DNK
Død 27 september 1934 ‎(Alder 91)‎ Davids Sogn, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, DNK

Kirkelig vielse: 29 december 1875 -- Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
5 måneder
nr.1
Datter
Ane Pedersen ‎(I2998)‎
Født 30 maj 1876 50 32 Terpager, Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK
3 år
nr.2
Datter
Petra Krestine Marie Pedersen ‎(I2999)‎
Født 11 august 1879 53 35 Terpager, Sneum Sogn, Skast Herred, Ribe Amt, DNK