Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ølufgårdsvej 33. Matr. 1a Ølufgård m. fl.. Ølufgård, nu kaldet Gammel Ølufgård, var oprindeligt en hovedgård. Ølluf Hovedgård blev oprettet 1583, da Niels Pedersen Glambek mageskiftede jord med kronen. Ved mageskiftet fik Glambek 3 gårde i Ølluf by. Disse gårde blev nedlagt, og hovedgården oprettet. De oprindelige bygninger lå, hvor gården ligger i dag.
Alt det jord som ligger i ejerlavet Ølufgård m. fl. (Vestervad, Foldgård, Ølufvad, Skærbæk, Søhale osv.) hørte ind under hovedgården. Desuden var størsteparten af sognets gårde (med undtagelse af en del af Lifstrup) samt en del af nabosognenes gårde fæstegårde under Ølufgård. På et tidspunkt tilhørte V. Nebel og Bryndum kirker også Ølufgård. Selve hovedgården var 1664 vurderet til 31 tdr. hartkorn, 4 skp.. I 1688 nedjusteret til 29 tdr. hartkorn (inkl. mølleskyld).
Ølluf Hovedgård gik en omskiftelig historie igennem med mange ejere. 1583 – 1593: Niels Pedersen Glambek, gift med Mette. 1593 – 1607: Fasti Staverskov (foregåendes brorsøn). 1607 – 1637: Kristence Krag (enke efter foregående). 1637 – 1664: Sofie Staverskov (datter af foregående). Hun var 1625 – 1628 gift med Otto Kruse til Balle. Dernæst var hun 1635 – 1646 gift med Laurids Ebbesen Udsen, lensmand til Skanderborg slot. Selvom Sofie Staverskov var ejer af flere godser, endte hun sit liv i armod. Efter svenskekrigene stod hun i stor gæld. 1658 – 59 var hårde år, hvor mange fæstegårde blev plyndrede, og mange bønder døde af pest – og det gik naturligvis hårdt ud over mange godsejeres indtægter. Som følge af gæld måtte S. Staverskov sælge sine godser og mange fæstegårde. Ølufgård måtte afstås 1664. 1664 – 1697: Margrethe Redtz (enke efter Malthe Sehested til Rydhave). Hun boede ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den (bl. a. til Niels Nielsen, Enderupholm). 1697 – 1719: Birgitte Sofie Sehested (datter af foregående). Gift med Jørgen Grubbe Kaas. De boede heller ikke på Ølufgård, men bortforpagtede den.
I 1719 blev Ølufgård overtaget af sønnen (senere admiral) Ulrik Kaas. Først gift med Sofie Rubring (død 1724), derefter Mette Sørensdatter Mathiesen. Med sin første kone boede han på Ølufgård, men efter hendes død flyttede han derfra og bortforpagtede hovedgården. I hans tid kom en af Danmarks berømte personer ind i Ølufgårds historie, Tordenskjold. Tordenskjold ejede ikke gården, men havde et meget stort pantebrev i den. Kollegaen admiral Ulrik Kaas havde ved overtagelsen lånt en meget stor sum penge af Tordenskjold. Den store gæld betød, at Ulrik Kaas ikke kunne betale sine terminer. I 1741 satte Tordenskjolds arvinger derfor Ølluf Hovedgård med fæstegods på tvangsauktion. Dermed gik gården sin nedgangstid i møde. Efter tvangsauktionen var en del fæstegods samt kirkerne frasolgt.
1741 – 1742: Søren Rygård til Hesselmed. 1742 – 1755: Jens Windfeld. Gift med Ingeborg Lauridsdatter. Han havde forinden været forpagter af Ølufgård (fra ca. 1736). 1755 – 1789: Heinrich Ernst Bjerrum. Gift med foregåendes datter Edel Windfeld.. Han var herredsfoged i Skast herred. De havde en søn Severin Bjerrum, som forpagtede Ølufgård en tid, men han blev derefter sognedegn. Ved H. E. Bjerrums død 1789 blev Øluf Hovedgårds fæstegods frasolgt på en auktion til de respektive fæstere, mens selve Ølufgård med afbyggersteder blev solgt samlet. Den nye ejer kancelliråd Peder Jakob Hygum fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdens jord. Søhale, Ølufvad og Skærbæk marker (Skærbæk dog nogle år senere) blev solgt til de respektive fæstere, mens resten af jorden blev delt i 8 hovedparceller og 2 biparceller. Heraf opstod bl. a. Schæfergård, Lilbæk, Foldgård og Vestervad.
Tilbageværende Ølufgård med enkelte afbyggersteder blev atter solgt 1796 til foregåendes svoger ritmester C. Christian Vilhelm Irminger, gift med Catharina Valleja Hygom. Han døde 1797, hvorefter enken blev gift med sin forvalter Christen Fabricius 1799. Afbyggerstederne var da blevet frasolgt. Allerede 1800 blev Ølufgård med kun 9 tdr. hartkorn videresolgt til Hans Ibsen Windfeld. Herefter tilhørte Ølufgård i mange år Windfeld familien. Det var dog ikke længere nogen hovedgård, ”kun” en proprietærgård. Gårdens jord blev dog opjusteret til 16 tdr. hartkorn, 1 skp., 1 fdk., 2 alb. i 1844-matriklen.
1807 – 1825: Hans Hansen Windfeld (søn af foregående). Gift med Anne Christensatter Lykke Spangsberg. Han havde fra faderens overtagelse af Ølufgård forpagtet denne. 1825 – 1873: Hans Windfeld (søn af foregående). 1873 – 1878: Sidsel Marie Møller (enke efter foregående). Den sidste Windfeld på Ølufgård var Christen Windfeld. Han var ugift og overtog Ølufgård i 1878. I 1910 flyttede han til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium. Dette konsortium frasolgte 6 parceller, hvoraf den største parcel var Ny Ølufgård-parcellen med ca. 200 tdr. l.. Herved opstod Ny Ølufgård og senere 5 statshusmandsbrug udstykket dels fra jordstykker fra Ølufgård, dels fra jord fra Ny Ølufgård. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 tdr. l., og dermed var det ”kun” en stor gård, selvom det regnedes som en proprietærgård. Ølufgårds gamle avlsbygninger forsvandt i 1919, da en ny ejer byggede nye udlænger.
1912 – 1929: Laust Hansen. Gift med Jensine. Efter et par nye ejere blev Ølufgård 1936 overtaget af Henny og Kristen Kristensen (gift 1937). De fik atter Ølufgård til at ekspandere, idet jord blev tilkøbt, og nye avlsbygninger blev opført. Det gamle stuehus fra 1805 måtte ”lade livet” i 1955, da nuværende blev opført. ”Kristen på Ølufgård” blev kendt som en af egnens dygtigste landmænd og drev Ølufgård indtil 1992, hvor gården blev solgt til nuværende ejer Gravers Lauridsen.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Note: Bryndum Kirke (i Bryndum) er fra ca. 1250. Dendrokronologiske undersøgelser peger på, at byggeriet påbegyndtes i 1240'erne. Oprindelig er kirken rejst mellem to gravhøje, men den ene blev fjernet omkring 1870, så kun bronzealderhøjen få meter sydøst for koret er tilbage.
Kirken omtales som en af Jyllands fornemste kvaderstensbygninger, bestående af apsis, kor samt skib. I senmiddelalderen er der tilføjet tre tilbygninger; et sakristi ved korets nordside, et våbenhus ved skibets nordside og et tårn ved skibets vestgavl.
Bryndum Kirke har en særlig arkitekturhistorisk interesse, da den viser overgangen fra romansk til gotisk byggestil. I koret findes kalkmalerier fra omkring 1275-1300 af bl.a. kirkens skytshelgen Skt. Laurentius.
I kirken findes et Frobenius-orgel med 14 stemmer. Det blev bygget af Th. Frobenius & Sønner i Kgs. Lyngby i 1969. Oprindelig havde orglet 10 stemmer, to manualer og pedal. I 1990 blev det udvidet med fire stemmer af Frobenius & Sønner. Det blev tegnet af Rolf Graae og Richard Aas.
Ancestry Chart
Circle Diagram
Descendancy Chart
Family Book Chart
Hourglass Chart
Lifespan Chart
Pedigree Chart
Pedigree Map
Relationship Chart
Statistics
Branches
Families
Individuals
MultiMedia
Place Hierarchy
Repositories
Shared Notes
Sources
View Day
General Search
Technical help contact
20
Add to Clippings Cart
