Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
-------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: Christen Jensen Family
-------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Margrethe Fransdatter Family Marriage: About 1773 Of Vester Nebel, , , Denmark
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Record submitted after 1991 by a member of the LDS Church. No additional information is available. Ancestral File may list the same family and the submitter.
-------------------------------------------------------------------------------- Source Information: No source information is available.
Note: Gården Bøgely: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Helgården blev på et tidspunkt i 1700 tallet (muligvis omkring 1738) delt i de to halvgårde, hver med 2 tdr 6 skp 1 alb hartkorn. 1844 var gårdens jord vurderet til 3 tdr 2 skp 2½ alb hartkorn. Bygningerne lå oprindeligt knap 500 mod nordøst, lidt sydøst for, hvor Østre Hygumvej 1 ligger. Helgården tilhørte Ølufgård i 1664 og blev da frasolgt. 1681 var ejerne assesor Lentes og Georg Grøn, notarius ved Den holstenske Ret. 1688 var ejeren Jacob Stigelmand i Kiel. O. 1740 tilhørte gården sandsynligvis Christen Hansen Spangsberg i Uglvig, efter hvis død den gik i arv til sønnen Søren Christensen Spangsberg i Uglvig. Efter sidstnævnte arvede Niels Madsen, Veldbæk, gården. Han solgte den 1801 til gårdfæsteren.
Gårdfæsteren i 1664 var Hans Sørensen. 1681 og 1688 Carl Pedersen. Sidstnævntes søn (sandsynligvis) Peder Karlsen døde 1722 og havde formodentligt fæstet helgården indtil da. Han var gift med Mette Hansdatter, født i Strandby i Jerne sogn (hun var en storesøster til den senere ejer af gården Christen Hansen Spangsberg i Uglvig). Peder Karlsen kan have været gift tidligere. Efter hans død blev enken gift med Søren Eskesen – han var muligvis fra Nourup i Jerne sogn. De fortsatte fæstet af gården, men rimeligvis blev gården delt i de to halvgårde, da en datter af første ægteskab blev gift, og hun og hendes mand fik fæstet af den anden halvgård. Datteren Anne Sørensdatter blev 1754 gift med Hans Sørensen fra Skads, og de overtog nok fæstet af Bøgely samtidig. Anne Sørensdatter døde omkring 1766, og Hans Sørensen blev da samme år gift med Anne Marie Andersdatter fra Autrup i Faaborg sogn. Efter 1776 flyttede familien fra sognet. De boede på et tidspunkt i Bryndum sogn. Hans Sørensen døde i Farup sogn, hvor nogle af børnene bosatte sig. Omkring 1774 blev fæstet overtaget af Niels Christensen og hustru Maren Frandsdatter. Niels Christensen var en søn af Christen Nielsen Ladefoged i Bryndum, og Margrethe Frandsdatter var fra Dejbjerg. Hun døde 1800. Deres datter Karen Nielsdatter blev 1801 gift med Morten Andersen fra Oksvang i Skads sogn. Han overtog fæstet af gården og frikøbte den i 1807. De nye ejeres datter Birthe Kirstine Mortensdatter blev 1828 gift med Knud Jørgen Christensen fra Hemmet sogn, og de overtog gården året efter. 1870 Christen Knudsen, en søn af foregående. Han var 1868 blevet gift med Birthe Marie Nielsen, en datter af Niels Mortensen fra matr 6a i Hygum. Chr. Knudsen døde allerede 1875, hvorefter enken 1879 blev gift med Chr. Knudsens yngre bror Hans Knudsen, som drev gården videre. Birthe Marie Nielsen døde selv 1893, og Hans Knudsen blev da året efter gift med Gjertrud Baltarsine Petersen fra Roust. Hans Knudsen udstykkede gården. Den største udstykning var i 1894, hvor 47 tdr l blev frasolgt til en ny gård, Touborggård, for en stedsøn. Og 1908 fraskilte han 1 tdr l til en aftægtsejendom (Østre Hygumvej 1) for sig selv og sin kone. Samme år blev Bøgely solgt til Hans Jørgen Schøler. H. J. Schøler frasolgte det resterende af gårdens sydlige jord til Hygum Vestergård i 1912. I 1912 blev gården overtaget af Hans Søren Christensen (kaldet Hans Esbjerg), en søn af Jens Chr. Christensen fra matr. 8a i Hygum. Han blev 1917 gift med Mary Sørine Nielsen, en datter af Niels Nielsen fra Hygumgård. Samme år som giftermålet købte han faderes gård med resterende 23 tdr. l. og lagde denne ind under Bøgely. Stenene fra matr 8a’s bygninger blev brugt til nye avlsbygninger på Bøgely. Familien drev gården til 1956 og flyttede da til Vester Nebel. I 1956 blev gården overtaget af sønnen Viktor Christensen. Han var året før blevet gift med Anna Sørensen fra Astrup. Anna døde i 1989. Nuværende ejere Birgitte og Holger Korsgaard overtog gården efter Viktor Christensen.
Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognerkiv www.vnsa.dk ''Vester Nebel sogn 1664 - 1990'' Henning Jørgensen 1991
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Note: Hygum Engvej 1. Matr 7a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Denne gård udgjorde tidligere sammen med matr. 8a i Hygum en af Hygums gamle helgårde med 6 tdr. hartkorn. 1688 nedvurderet til 5 tdr 4 skp 2 alb hartkorn.
-------------------------------------------------------------------------------- Marriages: Spouse: Niels Christensen Family Marriage: About 1773 Of Vester Nebel, , , Denmark
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Record submitted after 1991 by a member of the LDS Church. No additional information is available. Ancestral File may list the same family and the submitter.
-------------------------------------------------------------------------------- Source Information: No source information is available.
Anetre
Etterkommere
Familiebok
Forfedre
Livslinjediagram
Pedigree Map
Sirkel
Slektskapsdiagram
Statistikk
Timeglass
Bilder / medier
Branches
Familier
Kilder
Oppbevaringssteder
Personer
Shared Notes
Stedsnavn
Vis dag
Generelt søk
Hjelp for denne siden
Teknisk hjelp
27
Legg i utklippsmappen
