Peder Syv: Om modersmålets vigtighed ‎(1663)‎

Selvom man skal beflitte sig på de bedste sprog – det hebræiske, græske og latinske osv., som hører de lærde til, og ligeledes på det franske, vælske osv., som især de skal lægge sig efter, som vil rejse eller omgås med mange; så bør dog enhver vide sit fædreneland den opmærksomhed, det tilkommer, og bruge sin flid på at forstå sit modersmål til bunds og vindskibeligt at forbedre det. Således at forstå at de, som anvender stor umage på fremmede sprog, men lader deres eget ligge og foragter det, ikke er de husholdere ulig, som til egen skade er omhyggelige med at kende og dyrke fremmed håndtering, men er blinde og uagtsomme overfor deres egen. Det kommer enten af, at mennesker kedes ved deres eget og har lyst til det fremmede, eller af, at de er ivrige efter at vide for meget og derfor glemmer sig selv. Man vil hellere vide mange ting end få ting godt. Man vil være mester i fremmede sprog og har ikke lært sit eget endnu. Det anses for skammeligt om nogen tager fejl af et bogstav i andre sprog, men i vort eget sprog tager vi meget fejl omtrent i hvert ord. Vi foragter os selv og derfor foragtes vi.
Vi er alle omhyggelige med at dyrke vor fædrenelands jord, men kun få vil med flid forarbejde og frugtbargøre vort fædrenelands sprog. Måske fordi nytteværdien i det første tilfælde er så åbenbar – til forskel fra det andet. Dog har ethvert folk altid holdt sit sprog for det ypperligste. De blev kaldt barbariske som brugte et fremmed sprog, ligesom vi tit kalder det vælsk og pluddervælsk, som vi ikke forstår. Således kaldte hebræerne ægypterne for barbariske, men Herodot og andre anså dem for et lærd folk.
Hvis man nu ikke ærer sit eget sprog, så er man både utaknemmelig mod sit fædreland, til hvis bedste man er født, og er sig selv til skade, idet man foragter det sprog, hvori man lettest kan nå til fuldkommenhed og hvoraf man kan have ære og gavn, hvis man vil fremme noget godt i sit fædreneland.

Af kapitel IV i Nogle Betenckninger om det cimbriske Sprog, 1663. Genoptr. DIH Kildebind s. 281.

vælsk: italiensk

vindskibeligt: ivrigt, stræbsomt

Peder Syv: Ordsprog om folk og lande ‎(1680´erne)‎

- Var dig for en sort tysk, hvid italiener, rød spanier og en nederlænder af hvad farve det er.

Det sidste haver L. Tørning ‎[...]‎ i sine svenske ordsproge ‎[...]‎ forvendt på de danske, hvilke dog ikke er mere nederlænder end de svenske.

- Lad tyrken spadsere, indianer danse, morer faste, engelske æde, tysken drikke, nederlænder spy, spanier aderlade, fransken purgere, italiener sove til middag - var du dit kald

- Hav fransken til ven ej til nabo.

- En polsk bro, bøhmisk munk, svabisk nonne, østrigsk krigsmand, velsk andagt og tysk faste gælder intet.

- Siden en hue blev en muts ‎[Mütze]‎, en vogn en kuds ‎[Kutsche]‎, et skælmsstykke et puds, gik det ilde til i verden.

- Lands-viis lands-ære; landets sæder landets hæder. Lands sæd, når den ej har uskjel med sig, regnes for lov.

Fra Almindelige danske ord-sprog og korte lærdomme, I-II 1682-88. - Efter udg. Peder Syvs Danske Ordsprog v. Aage Hansen, Kbh. 1944 s. 304, 382, 395.

aderlade: årelade

pugere: lade udrense med afførende midler