Født:25 august 18252426 -- Fiskergaarden Bjerregård, Ny Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark Død:5 august 1919 (Alder 93) -- Bjerregård, Ny Sogn, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark
Ringkøbing, Nørre Horne, Sønder Bork, Skrumsager, et Huus, 56, FT-1850, D2823 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Svenning Pedersen 41 Gift Dagleier Sønder Bork Marie Jensdatter 39 Gift hans Kone S[ønder] B[ork] Jensine Svenningsd[atter] 10 Ugift deres Datter S[ønder] B[ork] Laurids Frederik Hansen 25 Gift Fisker Hauervig, Ringk[øbing] Amt Ane Marie Jensd[atter] 25 Gift hans Kone S[ønder] B[ork] Christiane Lauridsen 1 Ugift deres Barn S[ønder] B[ork]
ringkoebing, Hind, Nysogn, Bjerregaard, , Et Hus, 292, FT-1855 Der vises flg. felter: Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Laust Frederik Hansen, 30 , Gift, Husfader og Matros, , Nysogn, Ringkøbing Amt Ane Marie Jensen, 30 , Gift, Hans Kone, Væverske, , Sønder Bork, Ringkøbing Amt Kristiane Lauritsen, 6 , Ugift, Deres Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt Hans Christian Lauritsen, 4 , Ugift, Deres Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt Jens Hansen Lauritsen, 2 , Ugift, Deres Barn, , Nysogn, Ringkøbing Amt
Ringkøbing, Hind, Nysogn, Bjerregaard bye, Et huus, 35, FT-1860, D2477 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Laust Frederik Hansen 35 Gift Huusfader og baadfører Her i Sognet Ane Marie Jensen 34 Gift Hans kone S. Bork, Ringk. Amt Christiane Lauritsen 11 Ugift Deres børn Her i Sognet Hans Christian Lauritsen 9 Ugift Deres børn Her i Sognet Jens Hansen Lauritsen 7 Ugift Deres børn Her i Sognet Niels Laurits Lauritsen Ugift Deres børn Her i Sognet Margrethe Lauritsen 3 Ugift Deres børn Her i Sognet Magdalene Lauritsen 1 Ugift Deres børn Her i Sognet
20 juli 1864 (Alder 38) 2. Slesvigske Krig slutter
Note: Der sluttedes våbenstilstand den 20. juli, og ved en fredskonference i Wien den 30. oktober måtte Danmark afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig, så det danske monarkis grænse rykkede helt op til Kongeåen. Omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme.
Note: Kilde: FRA JYLLANDS VESTKYST af Torben Klinting side 119-131
------------------------------------- Side: 119 ------------------------------------- VI. Skibsfarten paa Nymindegab. Nymindegab havde i det nittende Aarhundrede stor Betydning for Befolkningen, som boede i Sydvestjylland. Her forsøges at yde et Bidrag til Skibsfartens Historie indtil Aar 1875, da Besejlingsforholdene blev meget vanskelige, og da den vestjyske Bane aabnedes. Gennem den aabne Port i Vest stod Egnens Befolkning i Forbindelse med Havet og dets Rigdomme, og Fiskeri og Skibsfart var af stor økonomisk Be tydning. Forbindelsen med Udlændinge, især med Nordmænd, Englændere, Hollændere og Tyskere satte sit Præg paa hele Egnens Befolkning, udvidede Synskredsen, øgede Vovemodet og skærpede Forstanden. Det var med Søfolkene som med Fiskerne. De udgjorde ikke en Stand for sig, men de var en betydelig Del af Egnens Befolkning, af Gaardmænd og Husmænd. Manden for til Søs om Sommeren, men tilbragte Vinteren hjemme, og Hustruen passede Landbruget ved Hjælp af Børn og gamle Forældre. Naboer, som ikke sejlede, ydede Tjenester, som blev betalt, naar Manden kom hjem. Det var vel ikke store Rigdomme, Søfolkene bragte hjem; men som Regel var Føden og Klædedragten
------------------------------------- Side: 120 ------------------------------------- bedre i de Hjem, hvor Manden for til Søs, og tit var der ogsaa større Hygge. Foruden et Billede af Skibet, han sejlede med, saas der tit hollandske Fliser paa Væggene, og der var Hjemmet altid velforsynet med Porcellæn, Kopper, Tallerkener og Skaale. Store Porcellænshunde med Guldkæde om Halsen holdt Vagt paa Skabe og Dragkister og havde en symbolsk Betydning. I Vestjylland findes endnu flere af de smukke og gode hollandske Stueure, som tillige kan vise Dato og Maanens Kvaterskiften. De havde tunge Messinglodder, der hang i Kæder af Messing, og paa Skiverne saa man enten bibelske Billeder eller hollandske Landskaber. Fra Middelhavslandene saas Modeller af Kirker og Slotte med Taarne og Tinder. De Søfolk, som havde været paa Island og Grønland og i fremmede Verdensdele, havde tit hjembragt Prøver af Folkenes Vaaben og Klædedragt m. m. Franske Sjaler, Silke og Bomuldstøj var ikke sjældne Varer i velstaaende Sømandshjem og hos rige Bønder i Vestjylland. Man havde sendt Bud med en Skipper eller en anden Sømand om det, man ønskede eller trængte til, og Søfolkene tog det gerne med hjem. De havde en rummelig Skibskiste, og nogle mente, at den havde dobbelt Bund. De mange hjembragte Varer gav Stof til Samtaler. Børnene og de unge spurgte og fik Svar, og Forestillingsevnen udvikledes. Drengene øvede sig i Smaabaade. De lærte Sømandssproget og lærte at sejle. Mange blev hjemme og drev Fjord- og Havfiskeri, men ogsaa mange fulgte Udlængselen og tog til Søs. En Skibsdreng blev snart Letmatros, siden Matros og derefter Bedstemand. Nogle tog Styrmandseksamen, og den Styrmand, som havde foretaget de
------------------------------------- Side: 121 ------------------------------------- lovbefalede længere Rejser, kunde blive Kaptajn. De Skibskaptajner, som havde deres Hjem i Vestjylland, blev dog altid kaldt Skippere. Skibsfarten paa Nymindegab var jævnt tiltagende i første Halvdel af forrige Aarhundrede, og i Aarene 1860- 70 var den meget betydelig. Ringkøbing-Konsulerne A. C. Husted og Chr. Husted, der var Fættere og udnævntes til Riddere, drev hver en stor Købmandsforretning og ejede flere Skibe. Ogsaa Købmændene Bollerup, Bork, Harpøth, Rosenvinge og Jacob Rindom var betydelige. Udførselsvarerne var især saltet Flæsk til Hamborg og Uld til Amsterdam. Ogsaa Korn, Smør og Æg, Huder og Skind, saltet og tørret Fisk udførtes. Der indførtes de almindelige Kolonial- og Manufakturvarer. Skønt Folk mest levede af Fisk og af Jordens Frembringelser og klædte sig i hjemmelavede Klæder, havde Ringkøbing dog en betydelig Indførsel af udenlandske Varer og Produkter. Størst Betydning havde maaske nok Indførsel af Tømmer fra Norge og af Jern og Kul fra England. Af Tovværk og Sejl fik vi meget fra Norge. Skibene, som sejlede paa Nymindegab og Ringkøbing, kom til at udgøre en køn lille Handelsflaade. De var alle smaa, mest 10 a 15 Læster. De fleste var fladbundede Galeaser med to Master. Enkelte var bygget i Egnen og nogle paa Fanø, men de fleste var bygget ved Elben og især i Blankenese. I Ringkøbing Fjord var Vandet dybt, men Skip perne maatte kende Grundene ved Stavning, ved Havrvig og Tipperne og vide at undgaa dem. Ved Pampas, Strømløbet mellem Klitten og Bjaalund, ca. 1 Mil fra selve Udløbet, var der saa grundt Vand, at Skibene tit ikke
------------------------------------- Side: 122 ------------------------------------- kunde sejle. I selve Udløbet var der ogsaa store Vanskeligheder at overvinde, men Gabet, Strømløbet mellem Pampos og Udløbet, var en ypperlig Havn, dannet af Naturen. Ved Aar 1860 havde Konsul A. C. Husted følgende Skibe i Part: ''Nymindegab'' og ''Ringkøbing,'' begge Galeaser, bygget ved Elben, samt Skibet ''Hans & Edvard,'' en hollandsk Tjalk, der var strandet paa Klitten, hvor Konsulen købte Skibet og fik det sat ud. Chr. Husted fik Part i Skibet, og da A. C. Husted havde en Søn, som hed Hans, og Chr. Husted havde en Søn, som hed Edvard, blev Skibet kaldt ''Hans & Edvard.'' Ved samme Tid havde Chr. Husted følgende Skibe: ''Pestina Lente'' og ''Aurora,'' købt i Tyskland, samt ''Margrethe Mathilde.'' Nogle flere Skibe sejlede paa Nymindegab og Ringkøbing og ejedes af forskellige. Af norske Slupper kom der mange med Tømmer. De var gode Sejlere, men for dybtgaaende til at flyde over Grundene ved Pampos. En Bredning i Strømløbet kaldtes ''æ Nordmandskrog, '' og der laa ''æ Nordmænd.'' De fleste Skippere havde taget Styrmandseksamen i Flensborg. De, som ikke havde taget Styrmandseksamen, blev kaldt Sætteskippere, og de maatte kun sejle i Parvandene her hjemme samt til Norge og til Hamborg og Altona. Skippere, som antoges til at sejle med Skibe, som var hjemmehørende i Ringkøbing, maatte erhverve sig Borgerskab i Byen og aflægge Ed paa Raadhuset. Tit var der saa grundt Vand ved Pampos, at in gen af Handelsskibene kunde flyde over og sejle op til Ringkøbing, og mange, som de norske Slupper,
------------------------------------- Side: 123 ------------------------------------- prøvede slet ikke derpaa. Lægterne eller Letterfartøjerne og det Mandskab, som betjente dem, var et meget vigtigt Led i Skibsfarten påa Nymindegab og Ringkøbing. Det var smaa fladbundede Skuder med en Mast, og de førte Storsejl, Fok og Klyver. De lignede de saakaldte Havskibe, som Fiskerne benyttede, men de var noget større og forsynede med Dæk. I Bagstavnen var en lille Kahyt med Kabys. Lægterne havde hjemme paa Klitten, i Ringkøbing, i Lønborg og i Sdr. Bork. De betjentes mest af 2 Mænd, Folk, som havde faret til Søs, eller som havde fisket i Fjorden eller paa Havet. De kaldtes Lægtere, fordi de ''lettede'' Skibene, d. v. s. de indtog en Del af Ladningen og sejlede dermed op forbi Grundene. Naar saa Skibene naaede op, hvor der var dybt Vand, flyttedes Varerne tilbage paa dem. Tit sejlede Lægterne dog hele Skibsladniriger fra Gabet til Ringkøbing og fra Ringkøbing til Gabet. De Skibe, som sejlede op til Ringkøbing, fulgtes til Udløbet og tit udenfor samme af Lægtere, som sejlede med en Del af Ladningen. Blandt kendte Førere af Lægtere kan nævnes: Hans Lønne, Pramskipper og Husmand, Sdr. Bork. Laust Frederik Hansen, Husmand, Bjerregaard. Peder Lodberg, Husmand, Bjerregaard. David Russer, Fisker i Ringkøbing. Jens Tarbensen, Gaardmand i Vostrup. Jens Christen Nielsen, Husmand og Fisker, Sdr. Bork Mærsk. Sidstnævnte blev almindelig kaldet ''æ gammel Op stikker. '' Han var Fører af en stor Lægter, som hed ''De elleve Søskende.'' Hans Lønne var en af de betydeligste Førere for
------------------------------------- Side: 124 ------------------------------------- Lægterne, og han indtog tillige en meget vigtig Stilling ved Skibsfarten paa Nymindegab og Ringkøbing. Foruden at betjene Skibene med sin Lægter, havde han tillige den Opgave at uddybe Sejlløbet, hvor det var vanskeligt at sejle. Han havde en stor, fladbundet Mudderpram med tilhørende Skovle, hvormed han kunde skrabe Sand og Dynd op af Strandløbet og saaledes uddybe det. Skovlene blev trukket af et Gangspil paa Mudderprammen. Det opskrabede Sand og Dynd blev sejlet bort i smaa, fladbundede Pramme og losset ved den østre Side af Strømløbet mellem Klitten og Bjaalund. Havnekassen i Ringkøbing afholdt Udgifterne ved Uddybningen af Løbet. Hans Lønnes Uddybningsarbejde begyndte i Aaret 1836 og blev fortsat i henved 30 Aar. Endnu har vi et synligt Minde derom. Det opskrabede Sand og Dynd dannede nemlig en Ø, som ved Flod og Ebbe, af de i Fjorden almindelige Klægdannelser, fik en betydelig Størrelse. Da Græsset groede frodigt paa Øen, forsøgte de omliggende Lodsejere at tilegne sig den, men da den ikke var landfast til nogen af Siderne, lykkedes det ikke for dem. Staten har tilegnet sig Øen og lagt den ind under Tipperne. Den er inddelt i ti Parceller a 1-1½ Td. Land, og Afgrøden bortlejes, naar der holdes Auktion over Afgrøden paa Tipperne. Den kønne og værdifulde ø hedder nu »Hans Lønnes Pold.'' De fleste faste Arbejdere paa Mudderprammen og ved Uddybningsarbejdet var bosiddende Mænd paa Bjerregaard som: Søren Mathiesen, Jens Christian Tarbensen, Søren Jensen (Smed), Laust Frederik Hansen, Peder Lodberg. Af Formænd nævnes foruden Hans Lønne, Søren
------------------------------------- Side: 125 ------------------------------------- Mathiesen og Niels Christian Christensen tillige An ders Christian Nielsen af Havrvig. Han vandt sig som saa mange andre Førere og Formænd et Kendingsnavn, som han beholdt til sin Død, og blev kaldt Prammajoren, afkortet til Majoren. I en Cirkulære-Protokol for StrandtoJdbetjenten ved Nymindegab findes en Skrivelse fra Ringkøbing Toldinspektion, dateret 21. April 1836, saalydende: '' Ved til Efterretning at meddele vedlagte angaaende Muddervæsenet maa jeg bede samtlige være opmærksomme paa, at alt udføres efter det foreskrevne, og skulde det modsatte bemærkes, at jeg da derom uopholdelig og uforbeholden underrettes. '' Ringkøbing Toldinspektion. Lassen. Det indlagte lyder saaledes: For at den paatænkte Opmudring af Grundene i Løbet ved Nymindegab kan ske hensigtsmæssigt bestemmes: l. At de antagne Arbejdsfolk ved Maskinen daglig hver Søgnedag arbejder 12 Timer. 2. At samtlige retter sig efter, hvad Formanden, for Tiden Søren Mathiesen og i hans Forfald Niels Christian Christensen, tilsiger efter de Forskrifter, som disse enten direkte herfra modtager eller fra Pramskipper Hans Lønne. 3. Disse Formænd har daglig i nærværende Journal at indføre saaledes som denne tilholder. 4. Samtlige Arbejdsfolk have udelukkende at ar bejde ved Opmudringen; dog skulde det en enkelt Gang indtræffe, at Skibe kom til at løbe fast paa Grundene, da maatte deres Assistance ej nægtes. 5. De trende Mænd, som ere ansatte ved Letter
------------------------------------- Side: 126 ------------------------------------- fartøjerne, ere pligtige at arbejde ved Mudringen, naar de ej bruges ved Letterfartøjerne, og maa ikkun ved disse anvendes, naar begge Letterfartøjerne paa engang ere i Brug. 6. Formanden har at være ansvarlig for alt Inventariet, hvorpaa han meddeles Fortegnelse, og naar herpaa findes Reparationer fornøden, har han uopholdeligt enten hertil eller til Pram skipper Hans Lønne derom at anmelde. Ringkøbing, den 15. April 1836. Lassen. Schou. Bollerup. J. Rindom. Lauridsen. Genpartens Rigtighed attesterer: J. Rindom. Den 8. Aug. s. A. har Strandtoldbetjenten modtaget følgende Skrivelse: »Ved til Efterretning for alle vedkommende indlagt at lade følge Afskrift af den Takst, som under 15. f. M. allernaadigst er approberet for Afgift til Indsejlingens Forbedring af alle hertil, ogsaa i Tolddistriktet, ankommende og udgaaende Skibe og Varer, vil de betyde vedkommende, at der, ved at erlægge denne Afgift, er forbunden Rettigheder til uden videre at faa Skib og Varer ført• over Grundene i Sejlløbet.'' Lassen, Toldinspektør. Gabet tjente som Vinterhavn for Skibene. Drivisen var dog tit farlig i Gabet, og Skibene trængte ofte til grundigt Eftersyn. Derfor blev de gerne ''sat op'' om Efteraaret. Det vil sige: De sejledes ind til Gabssiden, og Ankrene lagdes højt op paa Landet. Under Stormvejr med Højvande strammedes Ankerkættingerne, og naar Vandet sank, stod Skibet paa det tørre. Søfolkene rejste til Hjemmet, og Lodsen ved Nymindegab førte Tilsyn med Skibene.
------------------------------------- Side: 127 ------------------------------------- Tidlig i Foraaret, i Almindelighed paa Hvide- Tirsdag, mødte Søfolkene igen, og saa blev ethvert Skib ''skruet op.'' Den driftige Pramskipper, Hans Lønne, der havde sit Hjem i Sdr. Bork, men mest boede i sit Skibsruf, som laa paa Skrænten vest for Kroen ved Gabet, mødte ogsaa. Han havde nogle meget lange og svære Træskruer, som var anbragt i tykke Træblokke, og de virkede som Dunkraft, naar fire haandfaste Karle tvang dem rundt med Haandspage. Desuden havde han ejendommelige Grejer og Spil, saa han kunde tvinge Skibene fra en Side til en anden og løfte dem op paa Ruller, saa de let kunde sættes ud. Naar Skibene var skruet op, blev de efterset baade udog indvendig. Søfolkene havde travlt med at kalfatre, at stoppe optrævlet Tovværk i Sprækkerne. Alle Naadder, Fuger mellem Plankerne, maatte nøje under søges og tættes, og man hørte en Hamren og Banken paa de mange Skibe, som snart igen skulde stikke i Søen. Beg og Tjære blev der brugt meget af, og der var travlt med at male. Sejl og Tovværk maatte efterses og udbedres, og alt Arbejde blev udført af Søfolkene. Naar Foraaret var inde, og Skibene færdige, blev de sat ud. De forskellige Skibsmandskaber hjalp hverandre ved Arbejdet, og naar alle Skibe var sat ud, maatte de til Ringkøbing efter Ladning. I Aaret 1861 var Besejlingsforholdene saa gode, at Skibene kunde flyde over Grundene, om ikke med fuld Ladning, saa med Størstedelen af den. Ole Johnsen Høy, der dette Aar var Skipper paa Galeasen ''Nymindegab'' og boede i Stavning, fortæller i sin Levnedsbeskrivelse derom:
------------------------------------- Side: 128 ------------------------------------- ''Der var 6-8 Skibe fra Ringkøbing den Gang, og vi kom alle i Følge op til Byen en Dag med Dannebrog paa Toppen og ankrede paa Reden. Der var Fest i Byen, naar hele Flaaden kom, og Borgerne var helt stolte af den. Vi blev budt velkommen og fik mangt et fast Haandtryk.'' Samme Skipper fortæller om Skibsfarten paa Nymindegab og Ringkøbing i Aarene 1860-65: ''Sildig i Efteraaret fik jeg flere Gange en Ladning Flæsk i Tønder i Skibet, som kunde tage 400 Tdr. Dermed sejlede jeg til Nymindegab og laa der i Vin terhavn for desto før at kunne komme Gabet ud og komme til Hamborg dermed. Købmændene ønskede dette gerne, og da jeg var ung og havde et godt Skib med en god Kahyt, var jeg almindelig villig til at føje dem deri.'' Efter en streng Tur hjem fra N arge med en Ladning Tømmer i Efteraaret 1862 skriver samme Skipper: ''Jeg var i Land, og der blev mig præsset (paanødet) en Ladning Flæsk mere i Lasten, skønt Vin teren med streng Frost begyndte. Da den sidste Tønde var om Bord, lettede vi straks Ankeret og satte Sejl til. Vi sejlede med stiv østlig Kuling, klar Luft og stærk Frost. Om Natten maatte vi ankre, da Kulingen tiltag, og vi ikke kunde se Mærkerne paa Grundene. Vi længtes efter Dag, og da den kom, satte vi alle Sejl til. Vi sejlede gennem Ismasser, hvoraf Stykker fløj op paa Dækket til os. Omsider sad vi fast deri i Nærheden af Klitten. Vi satte Flag for at tilkalde Hjælp, og en Del Mænd fra Bjerregaard kom og isede, saa vi kunde faa Skibet til Land under Bjerregaard. Der blev vi indefrosset, og i to Maaneder
------------------------------------- Side: 129 ------------------------------------- boede vi hos Folkene i Byen. Endelig brød Isen, og vi slap ned til Gabet, hvor Skibet fik en bedre Vin terhavn. '' Nymindegab hørte under Ringkøbing Tolddistrikt. Toldbetjentens anselige Bolig var bygget paa en høj Sandbanke syd for Kroen og havde det ovale Skilt paa vestre Gavl, der fortalte om den kongelige Em bedsmands Magt til Betryggelse for lovtro Borgere og ærlige Søfolk og til Skræk og Advarsel for Overtrædere. I en Cirkulære-Protokol er under 12. Juli 1827 af skrevet Instruks for Strandtoldbetjente ved Nymindegab, og deri er anført de almindelige Regler for Told betjente i Henh. t. Toldforordningen af 1. Febr. 1797 og tillige mange særlige Bestemmelser, gældende for Strandtoldbetjenten ved Nymindegab, ''saa intet hverken ind- eller udføres uden efter foregaaende Under søgelse.'' I Post 3 læser vi: ''Da det for den Kong!. Toldkasses Tarv er gavnligt, at jævnligt holdes øje med Kysten, at ingen ulovlig Lossen eller Laden der foregaar, har Strandtoldbetjenten ikke alene selv, saa ofte Forretninger ved Gabet levner ham Tid dertil, ved Dag og Nat til ubestemte Tider at patrouillere ved den nærmeste Kyst indtil videre, og indtil Grænsen for Patrouille turene nøjere vil blive bestemt, naar Hest til Tjeneste vil blive reglementeret, men og tilholde den ham i Tjenesten undergivne og ved Gabet værende Roerskarl jævnligt at efterkomme, saadan Patroillering. Med Lodsens Fartøjer og med Fiskefartøjerne ved Gabet maa ogsaa holdes vaagent øje, især naar Skibe er ved eller i Nærheden af Gabet.'' Lodsen var en meget betroet Mand ved Gabet.
------------------------------------- Side: 130 ------------------------------------- Naar der tales om den gamle Lods i første Halvdel at forrige Aarhundrede, da menes dermed Niels Christian Svenningsen, som havde sit Hjem i Obling i Sdr. Bork, men han boede mest i Lodshuset ved Udløbet, først ved Gødelen og siden paa Lodsbjerget. Naar han sejlede ud paa Embedsvegne, modtog eller fulgte Skibet til Udløbet, bar han altid høj Hat og var embedsmæssigt paaklædt. Hans Sønner, Anders Nielsen og Svenning Nielsen, arvede Stillingen efter Faderen. Anders var gift og havde overtaget Hjemmet i Obling. Svenning var ugift og levede til Stadighed ved Gabet. Baade Fader og Sønner var skattet af Skipperne, fordi de rettede sig nøje efter de Instrukser, de modtog fra Toldkammeret i Ringkøbing. De førte nøje Regnskab over ind- og udgaaede Skibe og indsendte Rapport derom til Toldvæsenet. Med lange Kik kerter spejdede de efter Skibe, som skulde ind i Gabet, og i deres lille Lodsbaad gik de ud imod dem, overtog Kommandoen og styrede ind gennem det smalle Løb. I Reglen fulgte de ogsaa med udgaaende Skibe. De maalte Dybden i Strømløbet paa forskellige Steder, og det var meget vigtigt for Skipperne at faa Besked derom. da der hvert Aar kunde indtræffe betydelige Forandringer. De passede Mærkerne paa Grundene, og de stillede ''Kaaverne'' (Mærkerne paa Klitterne) ved Udløbet, saaledes at de viste Strømløbets Retning. Lodserne og Skipperne kendte nøje Strømretnin gen i Havet til enhver Tid i Døgnet og tog Hensyn dertil saavel som til Vindretning og Vindstyrke. Almanaken viste, naar der var Flod paa Havet, og baade Lods og Skipper var indforstaaende med, at
------------------------------------- Side: 131 ------------------------------------- 2 Timer 34 Min. derefter stod Vandet højest i Gabsmundingen. Ligeledes regnede man med, at vi har Søndenstrøm 1 a 2 Timer efter Flod paa Havet, og Nordenstrøm fortsat i lige saa lang Tid efter Ebbe. En Strømretning vedbliver i seks Timer med til- og aftagende Styrke. En Skipper, som vil sejle Gabet ind eller ud, maa kende disse Forhold og rette sig efter dem.
At være bjerger var ikke kun det sure slid. Afhængig af ladningens art, kunne bjergningerne udfolde sig ganske lystigt for både høj og lav. Chr. Chr. Sørensen, f. i Årgab 1857, beretter om arbejdet med den franske skonnertbrig »Victorine« af Dieppe, der strandede i Otto Heides strandlen i Bjerregård den 6. juni 1874. Skibet var ladet med vin, som Holmslands Klits Søndre Bjergelaug skulle tage sig af: »Skibet blev stående helt, og da havet faldt, og vejret blev godt, kunne vi gå tørskoet ombord. Bjergelauget, som bestod af beboerne i Bjerregård, Haurvig og Årgab byer, kom så i gang med ilandbringningen af vintønderne. Skibet stod i Otto Heides strandlen i Bjerregård. Til stede ved bjergningen var de to meget korpulente herrer... nævnt under betegnelsen »de to profeter, sognefoged J. P. Lodbjerg, Sdr. Lyngvig, som også var forbjerger ved bjergelauget, og toldassistent Lange, Bjerregård. Så en dag ved bjergningen, som foregik på den måde, at nogle af bjergerne var ombord og taklede tønderne op en for en af lasten og så over rælingen ned på strandbredden, og der var jeg tillige med en hel del flere og tog imod dem og trillede dem så langt op til bjergkanten, så de var i behold. Men så hen over middag kom herredsfogeden og konsulen og kaptajnen og et par stykker af de store fra Ringkøbing kørende i hestekøretøj til strandingsstedet, gik ombord og ned i kaptajnens kahyt, hvor vinen skulle smages, ikke af tønderne, men en kasse med de fineste vine kom jo frem. Sognefoged Jens Pe'sen fandt jo også derned, og han sagde jo »du« til dem alle, ingen undtagelse, ja selv til kongen«.
Ikke rig, men tørstig.
Chr. Chr. Sørensen fortsætter: "vi talte jo om, at det var rart nok at få vinen smagt, og da vi havde Ole Jørgen iblandt os, tøvede han ikke længe, før han fik en tønde boret, som lå sådan i ly af vagthuset, at det ikke kunne ses fra skibet. Han lå ned ved enden af tønden og tappede i et pottemål, og så skulle vi jo hen til ham skiftevis. Det var noget, som smagte, vinens ædle drue. Men nu gik toldassistent Lange jo deroppe for at få enhver tønde, der blev trimlet derop, indført i toldjournalen, han var jo toldernes øverste, men han var ikke rig, men han var tørstig, og af og til måtte den tykke mand ned på sine knæ og kravlede i ly af tønderne hen til Ole Jørgen for at få tørsten slukket, men han skulle jo også passe på, at han ikke blev opdaget af øvrigheden ude fra skibet.
Men da et par timer var gået, kom de fine herrer fra borde, men da havde vinen forblindet dem alle således, at de ikke kunne se noget utilladeligt, de havde besvær med at klare sig selv. Og ligeledes gik det med os. Vi blev alle så berusede, at vi måtte holde op og se at finde hjem. Da jeg forlod strandingsstedet, lå Ole Jørgen og Lange og et par mere ved tønden og drak. Det så lidt nedværdigende ud. Toldernes øverste i uniform og guldbånd om kasketten lå som offer ved vintøndens ende.
Den kostbare ladning blev senere sejlet til Ringkøbing af Laust Frederik Hansen, som havde en lille tomastet galease, som han sejlede fragt med til Ringkøbing.Vinen skulle ind på Toldkammeret for at indtægten kunne blive en hel del procent større« (217). Den omtalte "Ole Jørgen", Ole Jørgen Jensen, var fra Årgab. Han var søn af spillemand Jens Jørgen Olsen og var medlem af Holmslands Klits søndre Bjergelaug.
Ovenstående anekdote er klippet fra Chr. Tarbensen Christensen: "De nærer sig af vrag", Bind 87 af Foreningen Danmarks Folkeminders Skrifter.
At Laurits Fr. Hansen kun spiller en birolle gør jo ikke historien ringere. Hovedpersonen, Ole Jørgen Jensen er far til Søren Andersen Jensen.
Chr. Tarbensen Christensen, baseret på materiale på sognehistorisk arkiv i Kloster.
Note: 1884 er dette skib solgt til: Aktieselskabet "Svanen" i Ringkøbing, stiftet
d. 16 feb. 1884, hvis bestyrelse der har til sæde i Ringkøbing, består af nedennævnte aktionærer: Janus Krarup selskabets form-, sagfører Ringkøbing G Berthelsen købmand og konsul Chr Høy købmand og konsul K Lyhne bødker, vejer og måler T A Kalbye købmand Nation, og ejendomserkl. dt. Ringkøbing 28/7 84
Indført fra Hamburg i april 1883 under navnet Tatenberg. Indførselstolden er ifgl. generaldirektoratets skrv. af 17/4 83 berigtiget med Rg. 300 = kr. - 266,85, som er 3% af købesummen Rg 10000. Fartøjet er forsynet med interims nationalitets certifikat dt. kgl. danske generalkonsulat i Hamburg 5/4 83. Ifølge rederiets anmeldelse dt. Ringkøbing 23 juli 1887 er dette skib ophugget. Certifikatet afleveret og nationalitets mærket udhugget. Udslettet som ophugget. Registreringen afsluttet 30/7 87.
Født: 11 dec 1806 i Ringkøbing Døbt: 2 jan 1807 i Ringkøbing Kirke Død: 15 dec 1883 i Ringkøbing Begravet: 20 dec 1883 i Ringkøbing Kirke Stilling: Konsul og Købmand Note: Tysk Konsul, svensk-norsk Vicekonsul, Strandingskommissær, R.af D., Wasa Riddare. Kilde:http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam003xx/fam00385.htm
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested: Ane Margrethe Sørensen 47 7-10-1858 1858 Gift Husmoder Søren Ivart Jepsen 21 29-10-1884 1884 Ugift Søn Fisker Laust Frederik Hansen 80 25-8-1825 1825 Gift Aftægtsnyder og Alderdomsunderstøttelse Ane Marie Jensdatter 80 27-6-1825 1825 Gift Aftægtsnyder og Alderdomsunderstøttelse Jeppe S. Jepsen 51 9-11-1854 1854 Gift Husfader Fisker
Note: Krigen blev udløst af mordet den 28. juni 1914 på den østrigske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, som blev myrdet i Sarajevo af den serbiske nationalist Gavrilo Princip.
Note: Den 11. november kl 5 om morgenen underskrev begge parter en våbenhvile med Tysklands ultimative overgivelse til følge og et løfte om snarlig fredsforhandling. Den 11. november præcis kl 11 ophørte 1. verdenskrig.
Anehjul
Anetræ
Efterkommergraf
Familiebogsgraf
Interaktivt træ
Kompakt anetræ
Livsforløb diagram
Slægtskabsdiagram
Statistik
Timeglasvisning
Delte noter
Familieliste
Kildeliste
Multimedieliste
Opbevaringssteder
Personliste
Stednavne
Vis dag
Generel søgning
Teknisk hjælp
26
Laust Frederik Hansens dåb
Tilføj til udklipsholderen
