Bemerkung: Rudolf Boldevin, født ca. 1620 i Tyskland, død eft.1712 i nok Dejbjerg, stilling: Bundtmager. Han nævnes i skøde- og panteprotokoller i arkivet i Viborg Rudolf Boldevin København 1691 bog 26, s.361 b hofbundtmager 1693 - 28 12 b Gl.Dejbjerg 1705 - 33 388 Dejbjerg Hedegaard 1712 - 35 62 b Han panter for sin søn Simon Boldevin, se denne.
I Københavns diplomentarium, Rigsarkivet nævnes han:
1645, Skoboderne 3, København, gift kongelig bundtmager
Rudolf Boldevins Kone begravet 1677, 19. marts
1694 betaler Rudolf Boldevin kloakrende i København
Ifl. Alfred Kaae bog ''Lem Sogn'' s.103, solgte kongen efter den skånske krig 1975-79 en del kirker for at skaffe penge til den tomme statskasse, og det er nok ved den lejlighed, at Rudolf Boldevin har købt Hanning kirke.
Litteraturliste fra Anne Marie Hvid Jens jens.hvid@oncable.dk
H. P. Jensen: Dejbjerg.
Personal Historisk Tidskskrift, forsk. årgange. 1888 s. 286 Simon Boldevins Fr. in Simon Croneburgs Grab.
1888 s. 273 Lorents Sassens Fr. bgr. 23/10 1667. Han blev gift 1637 m. Alheid Boldevin fra Enneburg.
O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium, bd. 1 side 691, 705, 727, 729, 812.
'' '' , bd. 3 side 757 no. 1053 (generelle oplysn.), side 766 og s. ? (glemt sidetal, men det drejer sig om nr. 1052-30. okt. 1689 Efuert Funch og Rudolf Boldevin)
Viborg Skøde og Panteprotokol, bd. 87, fol. 428 fra 1694,
bd. 90, fol. 169 fra 1695,
bd. 113, fol. 388 no.8 fra 1704,
bd. 125, fol. 63 no. 22, 1722 + flere andre vedr. Rudolf Boldevin.
Kronens Skøder III, 1689-1719, fol. 30. (1) Han blev gift med Første hustru, født ca. 1630, død 1677 i København, begravet 19.03.1677. (2) Gift eft. 1677, Kirstine Funch, født ca. 1640, død eft. 1694. (3) Gift eft.1694, Øllegaard Jensdatter, født ABT 1640.
Bemerkung: Rudolf Boldevin, kongelig buntmager købte Dejbjerg kirke, Hanning kirke, Stavning kirke og Sønder Lem kirke i Bølling herred af kong Frederik den tredje. Ved denne lejlighed køber han sikker også Velling Kirke i Hind Herred.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
C. 5. Huad Dauid Schwarts oc Rudolph Boldtevijn paa sambtlige bundtmagerlaugets vegne her i woris residentz stad Kiøbenhafn for oss allervnderdanigst haffuer ladet andrage anlangende jt laug for dennem sielf hereffter at maa nyde, kand j af hosfølgende deris allervnderdanigste supplication wjdere see oc erfare. Thi er voris etc., at j oss med allerforderligste eders allervnderdanigste betenchning herom till wjdere woris allernaadigste resolution i woris cantzelie tillstiller, huorledis oc paa huad maneer bemelte laug best oc gaufnligst sømmeligen indrettis kunde. Dereffter etc. Hafniæ 28 maij 1670.
Sæl. Tegn. XXXIX. 84.
Bemerkung: Pelsdyravlens historie og oprindelse
Pels har altid været et eftertragtet materiale. Det var varmt og i tidernes morgen var det både eftertragtet som tøj og som handelsvare. Da tøjfremstilling af andre materialer blev almindeligt ændredes brugen af pelsværk sig. Fra at have en praktisk betydning var det nu blevet efterspurgt som et status symbol.
De første kilder om salg af skind i Danmark stammer fra biskop Krag i 1294, og senere indgår pelshandel i Erik af Pommerns Privilegier for Københavns Borgere af 28. oktober 1422. I middelalderen var det lovfæstet, hvilke pelstyper adlen måtte gå med, og hvilke der var forbeholdt kongen. Buntmagerlauget blev stadfæstet af Kong Hans i 1495, og laugets vedtægter blev underskrevet af Christian d. 5. i 1672. Vedtægterne er stadig gældende.
Veröffentlichung: G. E. C. Gads forlag københavn 1945-1958 Zitat Einzelheiten: 382
Bemerkung: 19. Mart. 1677
Rudolff Boldewin 1) sein Fr., in Simon Cronenburgs Grab. C. - A. G 1) Rudolf Boldewien, kgl. Bundtmager. Kjbhvns. Dipl. III. 675 Kilde: Personal historisk tidsskrift år 1888 bind 3 side 286 Side 271 >> Bidrag til dansk Personalhistorie under Christian V og Frederik IV. Uddrag af St. Petri Kirkes Begravelsesregnskaber for Aarene 1667-1725. Udgivne med Anmærkninger væsentlig efter utrykte Kilder af Louis Bobe. Ved St. Petri Kirkes Ødelæggelse under Kjøbenhavns store Brand: 1728 bleve samtlige Daabsprotokoller, (ifølge den overleverede Beretning paabegyndt 1633) Lig- og Kopulationsbøger et Rov for Luerne Af Kirkens øvrige Arkivsager, der opbevaredes i Kirkeældste Johan Clares Hus, blev der, da dette allerede stod i Flammer, reddet treKister fulde, indeholdende Kirkeprivilegierne fra Frederik II's Tid af, samt en stor Mængde Forstanderregnskaber, Hovedbøger og Kvitte.ringer. Blandt disse Regnskaber, der nu opbevares i St. Petri Kirkes; gamle Arkiv, Finlanddes følgende af særlig Interesse: Thomas Ocksens Kirke. regning 1667 -73, Henrik Schupps 1673-78, Nikolai Boyes 1678-,83, Gert Pohlmans 1691-95, Nikolai Wroes 1706-9, Engelbert Westkens 1710-14, Jakob Borris' 1715-18, og Didrik Dresings; 1723-25. (De mellemliggende Protokoller 1684-90, 1696-1705, 1719-22 kunne desværre ikke Finlanddes). - Disse Regnskabsbøger, der ere førte med stor Omhu, og kunne gjælde for Mønstre paa Datidens Skrivekunst, optages for største Delen af Fortegnelsen over Indtægterne ved Begravelserne (Klokker- og Lysepenge) og indeholde som Følge deraf tillige Navnene paa de i Kirken, Kapellerne og Kirkegaardene begravne;. Navnene ere, skjønt de for Regnskabet maatte synes at være af under-ordnet Betydning, helt igjennem saa fuldstændig og korrekt skrevne, at Regnskaberne endnu i et Tidsrum af over ti Aar efter den store Brand ere komplettere, nøjagtigere og langt mere tydelig skrevne end selve Kirkebøgerne (1728-40). Foruden Angivelse af Begravelses- datum, kan den tillige anførte Tid paa Dagen og den indtil 1706 altid vedføjede Bemærkning, om alle Kirkeklokkerne, de største, mellemste eller mindste have lydt ved Jordefærden, give et Begreb om vedkommendes økonomiske Tilstand. Som Exempler anføres: ''1670 April 6. Herr Carll von Mandel', der Alte, Abents, in der Kirche. Erafnungsgeld 8 Th. 2M. Glockengeld 6 Th. Die grossen Lichter 1 Th.'' ''1710 Nov. 4. Hr. Dr. Johann Jochim Meicken seine Leiche, in sein Schwiegervatters Johann Drages Begrabnis. in der Kirche bey Abent. Glockengeld 14 Th.''
Bemerkung: 382
S. PETRI KIRKE, Gravminder i det lange kapel
Engelbrecht Westken (begravelser omtales 1713 og 1714); videresolgt 3. marts 1744 til hofskrædder Henrik Wilhelm Becker (begravet her 7. maj 1755). Talrige begravelser for familierne Becker og Wratz i de følgende år; sidste begravelse 1837. Nr. 4 nord (krypt), oprindelig to kisters bredde; fra 1672 af tre kisters bredde, dengang en begravelse i jord og først 1709 udmuret til krypt. Solgtes 18. marts 1668 til kaptajn David Lindemann, videresolgt 11. okt. 1672 til borgerkaptajn Andreas Knack, der kort efter købte nabobegraveIsen nr. 4 midt, hvorom intet vides. Hans arvinger lod begravelsen udmure til krypt 1709. Protokolletl omtaler begravelser af familierne Knack, Becker og Schumacher indtil 1830. En tkisteplade nr. 79. Nr. 5 syd (muret krypt), tre kisters bredde; solgt 16. dec. 1662 til møller Hans Hoppe; videresolgt 17. juni 1721 til stadskaptajn Hans Hagen og atter 7. okt. 1741 til købmand og kirkeældste Magnus Møllmann, hvis slægt begravedes her til 1781 ; atter solgt 6. maj 1806 til købmand og kirkeældste Peter Christian Bottger. Sidste begravelse 1831. Nr. 5 nord (oprindelig begravelse i jord, nu muret krypt); to kisters bredde; ,. solgt 25. juni 1654 som begravelse i jord til skomager Simon Croneberg (ingen begravelser omtales). Hjemfalden til kirken 1758 og 31. dec. 1779 solgt til hofkirurg Alexander Kolpin, som formodentlig lod gravsted et udmure til krypt. Sidste begravelse 1801. Epitafium (fig. 97).1779. Bernhard Møllmann; signeret af Wiedewelt92o Monumentet er udført i den for kunstneren særegne stil, opbygget som klodser af vidt forskellig form. Således hviler den fremadhvælvede indskrifttavle på skråtstillede hjørneklodser, der atter støtter sig til et højt trinformet postament. lndskrifttavlen har ved siderne lodret hængende guirlander af egeløv, forneden et bølgeornament og foroven to smalle rund stave sammenholdt af korsbånd under en arkitrav med rillet hulkehl. Topstykket, der dækker det tilmurede ovalvindue, er formet som en rundbuet niche på trinformet postament; der er mæanderbort mellem egeløv og akantusranker forneden og kassettemotiver i bueslaget. Nichens halvrunde felt udfyldes af et relief, en siddende forsker, hyllet i antikt klædebon, støttende hovedet til den højre hånd. Ved hans side en olielampe, ved fødderne en bogrulle, et par bøger og en globus. Nichens bueslag bærer øverst en glat gravurne. Den latinske mindeskrift med indridsede versaler omtaler den afdøde historiker og bibliotekar Bernhard Mollmanns dødsår og -dato 25. juli 1778; den beretter tillige, at broderen, Petri kirkes ældste, Magnus Mollmann, <død 6. juni 1781), her har gravsat sin hustru Catharina Bremer. Tre kisteplader nr. 56, 75 og 83.
Veröffentlichung: Samfundet for Dansk-Norsk genealogi og personalhistorie / 1920
Bemerkung: PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 1920
Side168: Uddrag af Kancelliets Registranter. Kgl. konfirmerede Testamenter o. l. 1670-80. Ved Underarkivar, cand. jur. H. C. Roede Side 209: 9. Okt. 1680 Hermansen, Johan, Kandestøber, i rum Tid gift med Maria Hülseman, viede i Hamburg (Indlæg ). uden børn. Vidner: [Gartner] Hendrik Dehne, [Hofsnedker] Hans Balche [Hofbager] Daniel Helms Nic. Wineche Johan Godske [Buntmager] Rudolf Boldewin. Indlæg. 8 U.skr. og Segl. Udst. Kbhvn. 6. Okt. S. R. 363.
Bemerkung: Han nævnes i skøde- og panteprotokoller i arkivet i Viborg Rudolf Boldevin København 1691 bog 26, s.361 b hofbundtmager 1693 - 28 12 b Gl.Dejbjerg 1705 - 33 388 Dejbjerg Hedegaard 1712 - 35 62 b Han panter for sin søn Simon Boldevin, se denne.
I Københavns diplomentarium, Rigsarkivet nævnes han: 1645, Skoboderne 3, København, gift kongelig bundtmager Rudolf Boldevins Kone begravet 1677, 19. marts 1694 betaler Rudolf Boldevin kloakrende i København. Han viet: (1) Øllegaard Jensdatter, EFT 1677, f. OMK 1640. Han viet: (2) Kirstine Funck.
Om Betaling for at have Render fra Husene til Kanalen,
Ole Rømer med fleere, nemlig politiemester Claus Rask, raadmand Morten Nielsen oc Berthold Stuve.
C. 5. Vor bevaagenhed tilforn. Eftersom een deel af jndbyggerne langs canalen fra Lille Knabrostrædet hen ad til Holmens broe j Vores etc. Kiøbenhafn for os allerunderdanigst haver ladet andrage oc sig beklage over dend taxt, som effter vores allernaadigst udgangne forordning af dato dend 15 aprilis anno 1682 skal vere sat paa de afløbsrender, de have fra deris huuse need i canalen, da, i hvor vel de i henseende til dend lange tid, de samme afløbsrender til deris nytte oc hafnen til skade haver brugt, ingen afslag billigen burde at nyde, icke dis mindre have vj dog af sær kongl. mildhed oc naade allernaadigst modereret oc nedsat forskrefne taxt for dennem, som følger, nemlig:
De fattigis huus paa hiørnet af Lille Knabroe strædet paa . : . 15 rdlr. Raadmand Morten Nielsen . . . 15 rdlr. Jørgen Simonsen VII s.438
Efter hvilken taxt vj allernaadigst ville, at een hver af forskrefne jndbyggere sit qvantum for sin rende til canalens fornøden udgifter skal betale oc for hvis videre, hos dennem effter dend forige taxt er bleven fordret, være frj oc forskaanet. Dereffter j eder etc. oc strax saadan anordning at giøre, at ovenbemelte penge hos de vedkommende med allerforderligste rigtigen vorder indkrævet. Befalendis etc. Skrevet etc. Friderichsborg dend 31 julij 1694.
Bemerkung: Nævnt i en skødeoverdragelse i Dejbjerg 1712, protokol B 24 x 672, 1.del s.62 b, hvor ægteparret Rudolf Boldevin & Øllegaard Jensdatter afhænder Herning = Hanning kirke.
Ahnendiagramm
Familienbuch Diagramm
Kreisdiagramm
Lebenspannenanzeige
Nachfahrenbaum
Pedigree Map
Sanduhr-Diagramm
Stammbaum
Statistiken
Verwandtschaftsberechnung
Archive
Familien
Familienzweige
Gemeinsame Bemerkungen
Hierarchie der Orte
Multimedia
Personen
Quellen
Tag zeigen
Normale Suche
Hilfe für diese Seite
Kontakt für technische Fragen
Datensatz dem Sammelbehälter hinzufügen
