-------------------------------------------------------------------------------- Event(s): Birth: Christening: 07 NOV 1683 Assens, Odense, Denmark
Death: Burial:
-------------------------------------------------------------------------------- Parents: Father: PEDER JENSEN Family
-------------------------------------------------------------------------------- Messages: Extracted birth or christening record for the locality listed in the record. The source records are usually arranged chronologically by the birth or christening date.
Notitie: Ole Rømer, Ole Christensen Rømer, 25.9.1644-19.9.1710, dansk videnskabsmand, der opdagede lysets hastighed. Rømer kom som 18-årig fra Århus til Københavns Universitet, hvor han studerede astronomi hos sin senere svigerfar, Rasmus Bartholin. Den unge Rømer arbejdede med en korrekturlæsning (''reduktion'') af Tycho Brahes utrykte observationer for Bartholin, da den franske astronom Jean Picard i 1671 kom til København for at stedfæste Uraniborgs plads geografisk. Rømer og Picard tog til Ven for at måle forskellen i længdegrad mellem Paris-observatoriet, Rundetaarn og Uraniborgs plads. Rømer gjorde arbejdet så præcist, at Picard blev klar over, at han var særlig begavet. Han søgte derfor kongens tilladelse til, at Rømer fulgte ham til Paris. Tilladelsen blev givet, og 1672 rejste de til Paris medførende Tycho Brahes observationer. Rømer blev medlem af Académie des sciences og fik bolig på det nybyggede observatorium. Her gjorde han 1675-76, efter grundige studier af den inderste jupitermånes omløbstider, den opdagelse, som skaffede ham verdensberømmelsen, at lyset har en endelig hastighed, eller, som Rømer selv udtrykte det, at lyset ''tøver'' (se lys). Han fandt, at det tager lyset mellem 8 og 11 min at tilbagelægge afstanden mellem Solen og Jorden (den faktiske værdi er 8 min 20 s).
Ole Rømers planetarium, der blev konstrueret til Christian 5. og i dag befinder sig på Rosenborg; ca. 1 m højt. Det viser Solen i midten omgivet af Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Ved at dreje på tandhjulsmekanismen kan man aflæse planeternes indbyrdes stilling til et vilkårligt tidspunkt. På bagsiden findes et kalenderværk for perioden 1580-1780. Læs mere I Frankrig viste Rømer sin praktiske sans inden for naturvidenskaberne: Foruden at arbejde med gradmålingen og med nivelleringer i forbindelse med vandtilførsler til kongelige slotte konstruerede han fx pumpeværker. Som matematiklærer for dauphinen (kronprinsen) opfandt Rømer en række planetmaskiner, der kunne illustrere himmellegemernes bevægelser. Kopier af de franske maskiner gik til shahen af Persien, kongen af Siam og kejseren af Kina. Christian 5. bestilte to planetmaskiner, der nu findes på Rosenborg.
I 1681 blev Rømer kaldt hjem af kongen. Han blev professor i astronomi og direktør for Rundetaarn. I professorboligen i St. Kannikestræde i København indrettede han i 1691 et privatobservatorium med verdens første passageinstrument og i 1704 endnu et, Observatorium Tusculanum nær Vridsløsemagle, med den første meridiankreds. Hans formål med instrumenterne var at lave et stjernekatalog med bestemmelse af fiksstjerneparallakser og dermed give det afgørende bevis for, at Jorden bevæger sig om Solen. For at kunne korrigere sine astronomiske ures gang for temperatursvingninger havde Rømer behov for nøjagtige termometre, og han opdagede, at både vands fryse- og kogepunkt er fikspunkter, som kan anvendes ved kalibrering af termometerskalaer, hvilket inspirerede G.D. Fahrenheit.
Rømer var enevoldsmagten en lydig tjener, og inden for administrationsapparatet gjorde han stor gavn. Han sad i talrige kommissioner; han sørgede for, at Danmark i 1700 overgik til den gregorianske kalender; han ensrettede i 1680'erne mål og vægt for hele landet, var politi-, brand- og borgmester i København samt højesteretsdommer. To gange var han universitetsrektor, og han bestred hvervet som universitetsbibliotekar.
Rømer publicerede meget lidt. Han gav selv hovedsagelig travlhed skylden. Otte kobberstik til et uudgivet astronomisk værk samt dele af korrespondancen viser dog, at havde han levet lidt længere, havde han nok fået meddelt omverdenen resultaterne af sin astronomiske virksomhed og ikke mindst demonstreret sine instrumentkonstruktioner, der var langt forud for hans tid. De fleste af hans uudgivne observationer gik tabt ved Københavns brand i 1728; dog er Adversaria, hans arbejdspapirer, og Triduum, tre døgns observationer i 1706, bevaret. Adversaria blev udgivet i 1910; Rømers korrespondance og afhandlinger udgives i år 2000. I 1978 genfandtes og udgravedes Observatorium Tusculanum, og året efter åbnede Kroppedal (tidl. Ole Rømer Museet) nær stedet. Kilde: Den Store Danske
På rigsdagen i København 1660 vedtoges en konsumtionsskat, d.v.s. en afgift af næsten alle indenlandske forbrugsgenstande; Købstads-konsumtionen var fra da af en stående skat i kongeriget Danmark indtil Kongeåen. Ved forordning af 1. janauar 1673 blev Løgstør, Nibe, Sundby, Fladstrand, Skanderup, Rødby og Hillerød sat i konsumtion, fordi der i disse landsbyer dreves anden næring end bondenæring. Forordningen forårsagede en mængde ubehageligheder, inden afgiften rigtig faldt i leje, og førte bl.a. til sammenstød mellem indbyggerne i Nibe og Løgstør og konsumtionsbetjentene fra Aalborg. For at blive fri for deres visitation androg beboerne i de to byer om at måtte betale en fast årlig afgift. Denne blev efter skattekamrets beregning 200 rgd. for Løgstør. A. Rolighed Larsen skriver i sin bog om Løgstør, at afgiften i året 1700 var 700 rgd. og i 1767 635 rgd. Afgiften og dens opkrævning blev bortforpagtet til en forvalter, som så selv måtte sørge for dens inddrivning ved hjælp af en af ham og byen antagen betjent. Deres lønninger skulle jo også indkomme ved afgiften.
Bomhuset og bommene (ledene) omtales ret tidligt i Løgstør. Første gang bomhuset Finlanddes omtalt, er i herredsfoged J. Toftebergs tid; han boede i Toftebjerg fra 1717 til sin død 1738. Han var i den tid ejer af bomhuset, som efter hans død blev solgt ved auktion til Laust Vestergaard og Clemen Christensen, to af Løgstørs rigeste mænd. 1762 døde Vestergaard, 1751 Christensen. Palle Møller, den første Lunøes svigerfader, købte ved auktion Vestergaards ejendom, der nævnes intet om bomhuset i den forbindelse. Iflg. brandprotokol 1818 har Lundslægten ejet det siden; det var på 3 fag, tegltag, vurderet til 210 rgd. Købmand Lund Salvesen solgte det i foråret 1891 til kommunen for 1600 kr. Det blev da brudt ned, og grunden lagt til gadens udvidelse. I de sidste år var det lejet ud til en træskohandler, som mente at have hævdsret til at bo der, til han døde; han måtte dog fortrække, da kommunen pressede på for at købe det. Det lå nemlig i vejen for den tiltagende færdsel. Indtraf der en løbskkørsel, eller kørte en for rask ned ad bakken, kunne det hænde, at vognstangen endte i bomhusets mur. Det bomhus, som blev nedrevet 1891, er næppe det samme, der omtales omk. 1700; det er sikkert ombygget engang.
Bomhuset lå i den nordøstlige side af korssvinget ved nuværende Sønderport, Østerbrogade og Bredgade, med bommen vestfor. Begge lå nord for vejen til Nibe og for enden af Viborg vejen, som de to gader kaldtes dengang. Dette kan regnes ud af følgende, som Finlanddes i forhandlingsprotokollen den 27. april 1831: Konsumtiunsbetjent Ove Chr. Bjærg, der ejede det søndre bomhus, var denne dag mødt hos kommunalbestyrelsen og bad om at måtte få overladt det stykke jord, som er mellem landevejen og hans ejendom, hvilket stykke jord er 7 alen i lige linie med hans hus\' s sydvestre hjørne og sønder på og derfra øster på i lige linie med Frederik Lunds og smed Thorstensens bygninger (nu Lunds gamle bygninger og østre ende af Schaltz\' s hus). Det stykke jord, han lejede mod en årlig afgift af 2 mk. sølv, var altså det meste af nuværende Bredgade på nævnte strækning; den gamle vej må derfor have gået lidt længere mod syd.
Den vestre bom gik gennem det gamle bydige langs bygrænsen vest for byen. Diget gik i nordlig retning fra bakken mod fjorden tæt vest for nr. 17 Fischersgade. En lille rest af diget skal kunne ses endnu. Vestre bom kaldtes også Trangeled eller Springforbi; der var en stenkistebro ved den.
Blindebom, den østre bom, var nord for den nuværende dommergård.
For at komme gennem disse bomme måtte folk, som ville ind i byen, betale bompenge af, hvad de førte med sig til afsætning hos byboerne. Gamle folk kan endnu fortælle, efter deres forfædres udsagn, hvordan folk bar sig af med at komme uden om kontrollen. Blindebommen forsøgte man at snige sig forbi. Sække med landbrugsprodukter blev trillet ned af bakkeskråningen. Og skulle man syd fra til marked med kreaturer eller med torvevarer, kunne man være så udspekuleret at sende en mand i forvejen, som skulle lokke betjenten med hen i et af de nærmeste værtshuse, imens de indviede smuglede sig igennem.
Portkonsumtionen ophævedes iflg. kgl. forordning 1828. Men af visse ting skulle der alligevel svares afgift, som da for Løgstørs vedkommende opkrævedes af toldvæsenet.
Der har været toldsted i Løgstør siden 1523. Da var byen allerede begyndt at få betydning som handels- og ladeplads, så at det var nødvendigt, at der blev holdt øje med toldpligtige varer. Før 1857 lå toldbygningen i Fjordgades østlige ende, nu nr. 58. 1857 opførtes den nuværende toldbygning i byens vesterende, syd for den i 1852 byggede Vesterhavn. Bygningen var oprindelig enetages; omk. 1920 kom der en etage mere, med bolig til toldforvalteren. Om det ældre toldvæsen her er det vanskeligt at få konkrete oplysninger, da intet er samlet derom af indberetningerne, som Finlanddes i tolddepartementet i København.
Født o. 1685, død 2. marts 1738, begravet 7. marts i Løgstør, 53 år. Gift med Susanne Elisabeth Hansdatter Kyning (Königh, Koning), født omkring 1682 i Norge, død 1. maj 1758 i Løgstør, skifte 5. maj. 1 Datter af kunstmaler Jacob Coning, født o. 1648 i Amsterdam, død 16. juli 1724 i København, begravet fra den tyskreformerte kirke, gift før 1680 med Dorothea Ehrenburg, død 1709 i København, begravet 7. juni (Trinitatis). 2 Jens Pedersen Tofteberg var forvalter på Aggersborggård. Den 19. feb. 1716 købte han på auktion afdøde degn Niels Larsen Widsteds ejendom i Løgstør for 255 sldl. Udnævnt 2. marts 1717. Han boede på Toftebjerg i Løgsted sogn. Han fik 27. dec. 1717 sammen med Hans Troelsen og Niels Thomsen i Løgstør skøde på en del auktionsgods i Slet herred. 3 Var tillige birkedommer i Løgstør birk. I sin ansøgning om embedet tilbød han at erlægge 200 sldl. ”Skulde Eders Kgl. Mait. allernaadigst forlange Attest om min Capacitet til denne Tieneste Forestaaelse, saa er ieg overbødig at udstaa Examen af hvem Eder kong. Mait. allernaadigst behager dertil at ordinere”. Han måtte dog betale 200 rdl. I 1742 købte hans søn Peder af mosterens mand Christen Christensen Lendrup et hus i Løgstør med landbrug, hvor moderen og søsteren Helene Sophie boede, indtil moderen døde 1758. Moderen ejede dog i 1750 i Løgstør selv 2 huse, ansat til 40 rdl.4 Børn: 1. Peder Jensen Tofteberg, født 1716 i Løgstør, død 1774 i Nysogn på Holmsland, begravet 18. juli. Gift 29. dec. 1745 i Gudum Kirke med Rebekka Kierstine Stabye, født 1719 på Landting, Ejsing sogn, død 1791 i
1 Retsbetjente og Himmerland og Kjær Herred 1915-17, s. 378 og 1917, s. 523-24, med henv. til Jyske Tegnelser. 2 Richard Hoeg Brask, Den Hollandsk-Danske Maler Jacob Coning, Særtryk af Historiske Meddelelser om Staden København og dens borgere 3,4, hæfte 6-7. 1941. 3 Kronens Skøder III s. 650. 4 Himmerland og Kjær Herred 1943-44, s. 74. 251 Nysogn, begravet 9. dec. Student, teolog fra Københavns Universitet, 1744 personel-kapellan for sognepræsten i Gudum og Fabjerg sogne, 3. dec. 1746 kaldet til præst i Nysogn og Gammelsogn menigheder. 2. Helene Sophie, boede hos moderen til dennes død 1758. 3. Karen, gift med løjtnant Michel Kønig på Hedemarken i Norge. Kilde: Himmerlandske herredsfogeder by- og birkefogeder samt - skrivere Ole Færch 2011 side 250 http://ferch.dk/onewebmedia/Herredsfogeder%202013%20smuttede%20linjeskift%20rettet.pdf
side 134 (slutningen) D. 9. septembr., som var torsdagen, visiterede jeg i Næsborg kirke (2) som var maadelig ved lige holdt paa bygningen, uden at vinduerne her og der vare udblæste,
(1) Christian baron (senere greve) Rantzau. - Da der i det følgende oftere viser sig en vis uklarhed med hensyn til bestemmelsen af, hvem der ejede de til Krastrup liggende kirker, vil det ikke være overflødigt her at oplyse følgende. Manderup Due til Krastrup, Gunderstedgård osv. døde barnløs 11/3 1710 og hans enke, Charlotte Amalie Gøye Markusdatter, ægtede derefter 3°/11 1716 Christian baron Rantzau til Brahesborg (AÅ. 8. 142). Inden' hun giftede sig påny, må der være blevet holdt skifte efter Manderup Due, og ved denne lejlighed synes hans broder, Albrecht Kristoffer Due til Halkær osv. at have overtaget Krastrup og Gun-derstedgård, hvorved han er kommet i stor gæld. Det varede ikke længe, inden hans kreditorer, blandt hvilke Christian baron Rantzau, faldt over ham, og alle hans godser gik i løbet. Torstedlund og Albæk blev 1724 stillet til tvangsauktion, Halkær måtte han 1726 sælge, og 1725 blev Krastrup og Gunderstedgård ifølge overenskomst mellem sr. oberst [Manderup] Dues arvinger på den ene side og major [Albrecht Kristoffer] Dues kreditorer på den anden side stillet til auktion og købt af' Christian baron Rantzau. Forud for denne auktion gik en del indførsler i Krastrup og Gunderstedgård og gods; det er derfor naturligt, at ejendomsforholdene var noget brogede på den tid, da biskoppen visiterede. - A. IC. Due døde 3/6 1734 på Store Restrup i små kår. (2) Denne lå til Halkær (Albrecht Kristoffer Due).
>>>>>>>>>>>>Side 135<<<<<<<<<<<<<<<
som dog sagdes at skulde snart indsættes. Taarnet saavelsom blyet paa taget behøvede her og der reparation. Om taarnet blev ellers berettet, at det var for nogen tid siden nedsiunket paa nogen quantitet, saavelsom og at vaabenhuuset, som tilforn havde været af grundmuur, for nogle aar siden var nedbrudt, og et andet, som nu Finlanddes, af bindingsverk igien opbygt. Af inveritario og ornamenterne fandt ikke noget, som manqverede. Ungdommen med 8 landsoldater, som der mødte, vare ikkun maadelig underviiste i deres christendom , omendskiønt nogle faae fandtes, som giorde smuk teede for deres catechismo. Men degnen(1) kunde ikke informere, og præsten (2) exigerede ey meget over litteram catechisrni. >>>Dagen tilforn besaae jeg Lygstør, een ret beleylig situeret fIek til handel, hvor jeg talte med herredsfogden Sr. Tafftenberg (3) om een kirke der at opbygge, som blev aftalt skulde videre overlegges.<<< Samme tide blev af alle herredspræster, som vare tilstede, acorderet, at der til enkecassens forbedring NB. af hver præst skulde gives endnu 10 rdlr., som i første synode skulde proponeres. Præsten[s] thema var Esa. 1, 3, men mit folk etc. etc. Fredagen d. 10. septembr. visiterede jeg i Lygsted kirke, som tilhører p. t. baron Rantzaw som Krastrups eyere4, hvor jeg fandt ungdommen saa vel grundet og under- (1) Niels Olesen Aslow (en søn af præsten Ole Nielsen Aslow i Næsborg), døbt 11/1O 1680, begravet 9/9 1750. Han havde 22/10 1702 ægtet Margrete Evertsdatter Røring af Brøndumgård (Salling kb.), der blev begravet 7/. 1750, 88 år gl. (2) Abraham Martin Lauritsen Hviid var præst for Næsborg, Salling og Ovtrup 1703-40 (Wib. 2. 497). De af Wiberg anførte dødsdage for ham og hans hustru er begravelsesdage. (3) Jens Tafteberg, herredsfoged i Års og Slet herreder 1717 - 38. Den omtalte kirke i Løgstør blev der som bekendt ikke noget af før i vor tid. (4) Se forrige S. anm. 1.
Birkedommerens indberetning Som det er tilfældet med Sæby Købstad, er købstadsrelationen for Løgstør Købstad at Finlandde som en del af en herredsindberetning. I dette tilfælde er det indberetningen for Slet og Aars herreder, dateret den 21. september 1735 i Løgstør og underskrevet af Jens Tofteberg, som både fungerede som herredsfoged i de to herreder og som birkedommer i Løgstør Brik. Jens Tofteberg har altså forståeligt nok valgt at samle sine indberetninger i ét samlet dokument. Dog har han ikke blandet de to juristdiktioner sammen, men behandler dem hver for sig. Kilden er blevet udgivet i Chr. Christensen i tidsskriftet ''Fra Himmerland og Kjær Herred'' årgang 1915-17 bd. II, og der er her tale om en tekstnær og fuldkommen kildeudgivelse.
Notitie: Birkedommerens indberetning
Byens handel og næring Løgstør By, som er et kongl. Birk, er beliggende i Slet Herred strax ved Limfiorden, haver i forrige Tider været et skiønt Fiskerleie, hvor der er tilgaaet overflødig Guds Velsignelse af Sild, baade ved de mange Bundgarnsstader, der haver været udi Limfiorden ovenfor Løgstør Grunde, saa og ved 9 store Sildevaadder, som haver været udredet af Byens Indvaanere og Adelen, som der haver haft Fisker- og Salterboder, deraf Byen har haft sin Oprindelse og ved tiltagne Mængde af Fiskeri og Salteri. Har og der nedsat sig Håndværksfolk, Kroerholdere og smaa Kræmmere, som der haver brugt Smaanæring og Handel, men for ungefæhr 100 Aar siden er Bundgarnsstaderne med Sand og Grunder efterskyllet og omsider ganske ødelagt. Sildevaadderne ere og Tid efter anden formedelst Fiskeriets Misligheds Skyld formindskede til for 20 Aar siden, da der var alene 4 Sildevaadder, saa og fra den Tid af atter aftaget, saa der nu kun er en eneste Sildevaad, som dog knap kan indrænte saa meget, at det kan stoppe Udredernes Bekostning. Indvaanerne derfor haver maattet søge andre Middel at ernære dem med, saasom Kroeri og smaa Kiøbmandsskab med Bønderne af Smaatømmer, Salt, Jærn, Hør, Hamp, Tiære og andet deslige, og nogle lever ved Agerdyrkelse af en Del øde Ryttergodsets Jorder, som de paa kgl. holdene Auction 1716 haver tilforhandlet sig og svarer deraf som af andet Bøndergods.
Om bevægelser i handel og næring Fiskeriet, som i forrige Tider har været Byens Opkomst, har som meldt ganske aftaget. Aarsagen dertil har været Overskyllelse af Sand og Grunder, som staar alene i Guds behagelige Vilie, om derpaa efterdags kan ske nogen Forandring, Forbedring eller Opkomst med Fiskeriet igien. Den umaadelige Landprang, som sker paa Landet, foraarsager visselig en stor Skade for dem, der bor i Kiøbstæderne, som maa svare kgl. Skatter og borgerlig Tynge, de andre derimod slet intet.
Skibsfart og varetrafik Og som Byen ligger ved Limfjordenog er ganske bekvem til Sejlatz, saa haver da Indvaanerne paa nogle Aar lagt sig derefter selv med Jagter og Baade at føre Vare fra et til andet Sted i Limfiorden og en Del, dog ganske faa, har haft Skuder at sejle til Norgemed for der at afsætte Korn, Fedevarer, Læred og Uldtøj og igien at hiemføre Smaatømmer, Fiel, Lægter, Jærn, Tiære og andet deslige. Der kommer og undertiden fra Norge Fartøjer, som tilfører og frafører ovenmeldte Varer. Fartøjernes Drægtighed, som saaledes ankommer, er ej mere [end] 3-4 til 600 Tdr., saasom Grundene imellem Aalborgog Løgstør taaler ikke større Fartøjer end de, der stikker udi dybeste 7 til 8 Fod[Note 1]. Fortoldelse sker ved Aalborg Toldbod. Sammesteds kiøber de mest Vare, de handler med i Løgstør.
Fabrikker og manufakturer Fabriqver og Manufacturer har der ingen vaaren, ej heller ere, i Løgstør uden hvad Manufacturer kan være med at væve ordinaire Lærred saa og ulden hiemmegiort Tøy, hvorved de fleste fattige Folk her i Byen, som ikke bruger Håndværkeri, lever og ernærer sig.
Privilegier til fabrikker og manufakturer Previlegier har der ingen i Løgstør uden en Farver, som haver Previlegium paa tvende Mile ingen at maa bruge Farveri uden han alene, saa længe han lever og saa længe han holder Farveriet udi tilbørlig god Stand, hvilket han og til Dato bar giort.
Lav, societeter og næringsdrivende Societeter, Lauger er der ingen i Løgstør, saasom Byen haver ingen Kiøbsted Previlegier.
De, der bruger lidet Handel og Øltappen, ere som følger med Navn og Tilstand, saavidt mig synes: Claus Christensen af Tilstand paa 600 Rd., Peder Souensen 1000 Rd., Christen Jensen Thiise 400 Rd., Peder Christensen Taarup 2000 Rd., Laurs Westergaard 600 Rd., Christen Jensen Hattemager 2000 Rd., Michel Jensen Høeg 3000 Rd., Laurs Laursen 1000 Rd., Clemed Christensen 1600 Rd., Moust Christensen 600 Rd., Mad. Windter 400 Rd., Lars Caspersen 600 Rd., Jens Christensen Feldbereder 300 Rd., Peder Mogensen Feldbereder 600 Rd., Peder Laursen 600 Rdl; Peder Wormstrup 200 Rd. Dette er her deres Tilstande omtrent, saavidt jeg kan slutte af deres Ejendomme.
Agerdyrkningen Landvæsenet og Agerdyrkelsen her i Egnen synes ej stort at kan forbedres, uden der indfalder bedre Tider og der bliver Aftræk mere paa Korn, Fedevarer, Heste og Kvæg, som er for Landmanden nu i slet Pris. Indbyggere er der ikke vel saa mange som der kunde behøves til at dyrke Jorden fuldkommelig, hvorover mangesteds i Landsbyerne, naar en Gaard eller to bliver ledige og øde, saa bliver Jorden byttet ud til de andre Bymænd og derover ej ere paa en Trediedel nær saa mange Gaardmænd og Boelsmænd her i Egnen, som der har været for 40 à 50 Aar siden. Mangelen paa Beboere til Gaarde og Gaardsparter synes at komme af Tjenestefolk, som ere faa at bekomme og onde og kostbare at holde, saasom baade Karle, Drenge og Piger fordrer næsten dobbelt saa meget nu til deres Løn aarlig som i forrige Tider. Aarsagen dertil er de mange jordløse Gadehuse, som bliver aarlig opbygget paa Landet til kaade og dovne Tjenestefolk at bebo, der baade har og ejer intet og dog gifter sig og sætter sig saaledes ned, slaar sig saa til Ørkesløshed og vil ej tiene uden i Dagetal eller 2 Maanders Tid om Aaret i Høbierring og Høst, da de tager af Bonden og andre Folk ligesaa meget til Løn den korte Tid som i forrige Tider i et helt Aar, og skal de nødes til at tiene i hel eller halv Aar, vil de have dobbelt Løn fremfor tilforn sket er. Af deres Huse svare de ej en Skilling til nogen uden de faa Huspenge, aarlig gives. Imidlertid udsuer de Bonden med deres Kiør, Svin og Faar paa hans Græsning, fordøjer og opgraver det lidet Tørvegryft, her er i Egnen, og dersom Bonden skal have godt af dem for Betaling enten til Uge- eller Dagsarbejde, maa han overlade dem Kornsæd, Ildingsbrand, Hø, ja Heste og Vogn at bruge dertil, hvilket er sønderlig i disse Tider en stor Plage ej alene for Bonden og Bondemanden, men endog for Kiøbstedmanden og andre, som skal holde Tienestefolk, saasom man maa dyr betale dem Løn, og dog ved man ej, enten de vil tiene eller ej, enten de vil giøre noget eller ej ...
Noter [Note 1] Nogen egentlig Havn ved Løgstør omtales ikke 1735, derimod meddeler Præsten i Farstrup 1743, at der da ved Stavn var en liden Havn, men en større ved Løgstør. Ligeledes var 1743 smaa Havne ved Valsted og Sebbersund, men kun for Fiskerbaade.
Cirkeldiagram
Compact overzicht
Familieboek
Kwartierstaat
Levensduur Grafiek
Nakomelingen
Pedigree Map
Statistieken
Verwantschap
Zandloperdiagram
Bewaarplaatsen
Bronnen
Gedeelde notities
Gezinnen
Multimedia
Personen
Personen per locatie
Takken
Toon dag
Tekst zoeken
Contactpersoon technische hulp
Toevoegen aan knipselbak
