1695 kronprins Frederik vies til prinsesse Louise af Mecklenburg.
Historisk begivenhed
25 august 1699 (Alder 4) Kong Christian V dør. Frederik IV bliver Danmark og norges konge.
Historisk begivenhed
18 februar 1700 (Alder 5) Danmark overgår fra den julianske til den gregorianske kalender; Dagene frem til 1. marts springes over for at få orden i tidsregningen. Mange føler sig snydt for de manglende dage.
Historisk begivenhed
1700 (Alder 5) Den store nordiske krig indledes - varer til 1721.
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
1709 (Alder 14) Vinteren er så hård, at man kan køre på slæde fra Sjælland til Bornholm.
Historisk begivenhed
28 oktober 1709 (Alder 14) Danmark erklærer Sverige krig - og går dermed ind i den store nordiske krig igen. Efter svenskernes nederlag i krigen mod Rusland så Frederik 4. chancen for at vinde det tabte Skåne tilbage.
Historisk begivenhed
25 august 1711 (Alder 16) Epidemi af Byldepest hærger store dele af Europa. I København dør 1/3 af byens befolkning, omkring 23.000 mennesker.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Tidligere var Sydvestjylland karakteriseret af jævne og beskedne herregårde. I dag er der ikke mange herregårde tilbage, men Hesselmed er en af de få herregårde, der overlevede godsslagtningerne i slutningen af 1700-tallet.
Gårdens navn betyder eng med hasselbusk.
ADRESSE Hesselmed
Hesselmedvej 8
6840 Oksbøl
Ejerhistorie
I 1525, hvor Hesselmed første gang blev omtalt, var gården ejet af adelsmanden Jens Juel. Jens Juel var gennem sit ægteskab med Vibeke Lunge gift ind i en af de såkaldt uradelige slægter, dvs. en slægt, der kunne føre sine rødder tilbage til tiden før reformationen.
I 1552 overtog sønnen, Vincents Juel, Hesselmed. Vincents Juel var gift to gange, og gennem begge ægteskaber konsoliderede og styrkede han sin egen velstand og position, sådan som det var skik og brug. Hans første hustru var Elline Gøye, der var datter af en af tidens største godsbesiddere, rigshofmesteren Mogens Gøye. Elline Gøye lod i 1552 udarbejde "Fru Eline Gøyes Jordebog",der er en af de vigtigste kilder til dansk adels- og godshistorie i 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Hans anden hustru var Elsebe Svave, der var datter af adelsmanden og rigsråden Peder Svave, der havde tætte bånd til hoffet.
Vincent Juel og Elsebe Svaves søn, Peder Juel, var kun to år, da hans far døde i 1579. Det var først efter skolegang på Herlufsholm og den obligatoriske europæiske dannelsesrejse, at Peder Juel flyttede ind på Hesselmed omkring 1600. I 1604 giftede han sig med rigsråd Predbjørn Gyldenstiernes datter, Jytte Gyldenstierne. I den forbindelse overtog han Gjorslev efter sin mor og solgte kort tid efter Hesselmed til Christen Lange.
Christen Lange tilhørte den gamle vestjyske adelsslægt Lange-Munk. Han blev først gift i en sen alder, og da han døde omkring 1657, var ingen af hans fire børn myndige. Langes børn solgte i 1684 deres arvelodder til Anders Nielsen og Niels Nielsen, og de næste 38 år ejede de i fællesskab Hesselmed.
Mellem 1716 og 1722 købte Christen Sørensen Rygaard, der tidligere havde været forpagter på Bramminge, ad to omgange hele gården. Christen Sørensen Rygaard døde i 1722 og efterlod Hesselmed til sønnen Søren Christensen Rygaard
Søren Rygaards enke, Dorthe Margrethe Rosenborg, oprettede Den Hesselmedske Land-Almuebibliotek og dekreterede i sit testamente, at bøndergodset ved hendes død skulle sælges til fæstebønderne, mens hovedparcellen med tilhørende mølle skulle sælges til Hesselmeds forpagter Søren Hansen, som købte gården i 1809.
Søren Hansens svigersøn, I. V. Stockholm, overtog gården i 1845, og Hesselmed forblev i familiens eje frem til 1921.
I 1921 blev hovedparten af Hesselmeds jordtilliggender købt af Ribe Amts Udstykningsforening, mens Windfeld blot beholdt hovedbygningen og smule jord.
I det 20. århundrede har hovedparcellen haft en række skiftende ejere - herunder Blåvandshuk Kommune - og har bl.a. været hvilehjem.
I 2011 ejedes gården af Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær.
Ejerrække
(1500)Niels Juel (1525-1552)Jens Juel (1552)Vibeke Lunge, gift Juel (1552-1579)Vincents Juel (1579-1606)Elsebe Svave, gift Juel (1606-1609)Peder Juel (1609-1657)Christen Lange (1657-1684)Christen, Barbara, Anna og Ide Lange (børn af foregående) (1684-1708)Anders Nielsen&Niels Nielsen (1708-1716)Johannes Müller (1708-1717)Hedevig Elisabeth Hvas (1717-1722)Ole Krabbe (1716-1722)Christen Sørensen Rygaard (1722-1769)Søren Christensen Rygaard (1769-1771)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1.) Rygaard, 2) Hansen (1771-1786)Christian Hansen (1786-1809)Dorthe Margrethe Rosenberg, gift 1) Rygaard, 2) Hansen (1809-1835)Søren Hansen (1835-1845)Enken efter Søren Hansen (1845-1873)I.V. Stockholm (1873-1898)J.S. Windfeld (1898-1921)Jens V.S. Windfeld (1931-1942)Enken efter Jens V.S. Windfeld (1942-1955)Janus Andreassen, (1955-1979)Karl Verner Larsen (1979-1987)Blåvandshuk Kommune (1987-2003)Merete Haaning (2003-2006)Blåvandshuk Kommune (2006- )Iben Vang Slaikjær og Steen Anholm Slaikjær Hovedbygning
Jens Juel lod i 1532 opføre en ny hovedbygning på Hesselmed.
Jens Juels hovedbygning brændte i 1745, og i 1770'erne fik Søren Rygaard opført en ny hovedbygning på Hesselmed.
Rygaards hovedbygning var en beskeden, enkeltfløjet bygning i én etage. Midt for hovedbygningen blev der opført en frontspids.
I 1833 blev der opført en enkelt sidefløj mod vest, hvorfor den nuværende hovedbygning er et tofløjet anlæg.
Fredningsstatus 2013: Vestfløjen blev affredet i 2011, idet renoveringer i løbet af det 20. århundrede ikke havde tilgodeset bygningens arkitekturhistoriske og kulturhistoriske værdier. Hovedfløjen er fortsat fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne brændte ned i 1774 og igen i 1858. Anlægget blev revet ned efter Hesselmeds udstykning i 1921, og der er i dag ingen avlsbygninger på Hesselmed.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er omgivet af et firesidet, tørt voldanlæg, som stadig fremstår nogenlunde intakt.
Der findes desuden en række gamle linde- og kastanjetræer.
Fredningsstatus 2013:Voldanlægget er fredet.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Note: Brejninggaard er en gammel herregård, beliggende i Brejning Sogn ved Spjald i Vestjylland, midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den er i dag en efterskole, hvor der tilbydes undervisning på 8., 9. og 10. klassetrin med mulighed for afgangsprøver som i folkeskolen. Der er 126 elever, og den har nu kun 28 hektar park m.m. (2006).
Den gamle herregård blev i 1942 omdannet til efterskole på initiativ af grundtvigianske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget med nye værksteder og stor idrætshal.
Ejere af Brejninggaard: (1457-1536) Ribe Bispestol (1536-1544) Kronen (1544-1564) Gunde Lange nr1 (1564-1609) Hans Nielsen Lange (1609-1614) Gunde Hansen Lange nr2 / Tyge Hansen Lange (1614-1646) Gunde Hansen Lange nr2 (1646-1650) Peder Hansen Lange (1650-1665) Jørgen Pedersen Lange (1665) Dorthe Gudesdatter Galde gift (1) Lange (2) Skinkel (1665-1669) Knud Skinkel (1669-1680) Morten Skinkel (1680-1682) Helle Urne gift Skinkel (1682-1684) Ida Skinkel gift Munk (1684-1702) Laurids Munk (1702-1708) Hedevig von Dragsted gift Munk (1708-1709) Christian Ulrich Schultz (1709-1718) Stephen Nielsen Ehrenfeld (1718-1726) Johannes Müller (1726-1754) Christian Siegfred Enholm (1754-1771) Forskellige Ejere (1771-1779) Peter de Albertin (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach gift de Albertin (1812-1839) Forskellige Ejere (1839-1849) Hans Frederik Fenger (1849-1880) N. H. Frandsen / H. S. Frandsen (1880-1882) H. S. Frandsen (1882-1901) H. G. Koefoed (1901) Vest og Sønderjysk Kreditforening (1901-1920) Forskellige Ejere (1920-1926) J. J. Gammelgaard (1926) Statens Jordlovsudvalg (godset) (1926-1942) Afholdsrestauration (hovedbygningen) (1942-1957) Interessentskab (hovedbygningen) (1957-) D. S. I. Brejninggaard Efterskole (hovedbygningen)
Note: Ringkøbing Kirke er en kirke i Ringkøbing. Selve kirken er fra begyndelsen af 1400-tallet, mens tårnet er fra ca. ... Indtil 1807 var der også en kirkegård omkring kirken. Prædikestolen stammer fra 1597 med farvesætning fra 1733 og en gennemgående restaurering af kirken i 1995-1996.
20 oktober 1728 (Alder 33) København brænder. 2/5 af byen går til, deriblandt rådhuset, flere kirker og 1700 huse. Cirka 4.000 familier bliver husvilde.
4 februar 1733 (Alder 38) stavnsbåndet indføres ved forordring, binding af de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
12 oktober 1742 (Alder 47) stavnsbåndet skærbes ved forordring, binding af de 9-40-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
6 august 1746 (Alder 51) Kong Christian VI dør. Frederik V bliver Danmarks konge.
Historisk begivenhed
13 april 1764 (Alder 69) stavnsbåndet skærbes igen ved forordring, binding af de 4-40-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
Historisk begivenhed
14 januar 1766 (Alder 71) Kong Frederik V dør. Christian VII bliver Danmarks konge.
Anehjul
Anetræ
Efterkommergraf
Familiebogsgraf
Kompakt anetræ
Livsforløb diagram
Slægtskabsdiagram
Stamtræskort
Statistik
Timeglasvisning
Delte noter
Familieliste
Kildeliste
Multimedieliste
Opbevaringssteder
Personliste
Slægtsgrene
Stednavne
Vis dag
Generel søgning
Teknisk hjælp
20
Tilføj til udklipsholderen
