Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
13 april 1764 (Alder 18) stavnsbåndet skærbes igen ved forordring, binding af de 4-40-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
Historisk begivenhed
14 januar 1766 (Alder 20) Kong Frederik V dør. Christian VII bliver Danmarks konge.
20 juni 1788 (Alder 42) stavnsbåndet lempes ved forordring, bindingen gælder nu de 14-36-årige mænd af bondestanden til det gods, hvor de var hjemmehørende
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Bølling hr., Ringkøbing amt, Ribe stift. Nordvestjylland. Kor og skib er opført i romansk tid af tilhugne granitkvadre over skråkantsokkel med dobbeltrille. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. Syddøren er stadig i brug, norddøren tilmuret. I korets murværk mod øst ses et tilmuret romansk vindue, mod nord har man genåbnet det romanske vindue og indsat en glasmosaikrude. I sengotisk tid blev skibet forlænget mod vest med kvadre, som skulle stamme fra den nedrevne kirke i Finderup. Noget senere blev tårnet opført. Våbenhuset er ligeledes opført i sengotisk tid. I våbenhuset er opsat en romansk gravsten. På kirkegården ses endnu en romansk gravsten.
Kor og skib har flade bjælkelofter. Korbuen er bevaret med kragbånd, der har profilering og lindormeslyng på endefladerne. Alterbordet er dækket af et panel i renæssance fra o.1600. Altertavlen er ligeledes fra o.1600, i midterfeltet ses et oprindeligt maleri, som fremstiller Nadveren. I koret er ophængt en messeklokke fra katolsk tid. Prædikestolen er et snitværk i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet, arkadefelterne med evangelistrelieffer adskilles af mandlige og kvindelige hermer, på en vinge, som er tilføjet senere, ses et naivt billede af en konge og en præst. På herskabsstolens låger ses våben for Anders Skram og Mette Fasti samt årstallet 1641.
I tårnrummet ser man nogle ret umagelige kirkestole, her sad rakkerne under gudstjenesten bag et gitter. Rakkerne var socialt udstødte som fandtes over hele landet i 1700 og 1800-tallet. De var ikke sigøjnere men danskere, for hvem det var gået skævt, helt udelukke kan man dog ikke, at der var en vis sammenblanding. Rakkerne søgte ofte til Vestjylland, hvor de kunne leve i fred på heden og udføre deres arbejde med f.eks. flåning af døde heste. Dejbjerg blev et samlingssted for rakkerne, og på kirkegården indrettede man en særlig afdeling til rakkergrave, stedet er nu markeret på en græsplæne mod øst. Jens Langkniv var også rakker og historien fortæller, at han skjulte sig i de nærliggende Daugbjerg kalkminer. Steen Steensen Blicher har i flere af sine noveller fortalt om rakkerne og Jens Langkniv.
Den romanske granitfont har to par dobbeltløver på kummen og firkantet fod med hjørnehoveder og relieffer på siderne. Fonten er registreret i Mackeprang - Nord og Sønderjylland - Østjyske løvefonte - Den klassiske type - Låsby-Vindingegruppen.
Anehjul
Anetræ
Efterkommergraf
Familiebogsgraf
Kompakt anetræ
Livsforløb diagram
Slægtskabsdiagram
Stamtræskort
Statistik
Timeglasvisning
Delte noter
Familieliste
Kildeliste
Multimedieliste
Opbevaringssteder
Personliste
Slægtsgrene
Stednavne
Vis dag
Generel søgning
Teknisk hjælp
26
Tilføj til udklipsholderen
